Previous Page  82 / 133 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 133 Next Page
Page Background

U N D E R T I L S Y N

I April 1930 blev Loven om Forsikringsaftaler vedtaget i Rigsdagen, og hertil

sluttede sig i Maj 1934 Loven om Tilsyn med Skadesforsikringsvirksomhed. Selv om

disse Love medførte et betydeligt Arbejde for de danske Selskaber med at bringe For­

sikringsbetingelser og Vedtægter i Overensstemmelse med Lovenes Krav, medførte de

dog ikke noget større Indgreb i Selskabernes Forhold, idet disse Love stort set kun

lovfæstede Principper, som de fleste danske Selskaber allerede arbejdede efter. Der er

ingen Tvivl om, at ikke mindst Tilsynsloven i ekstraordinære Tider vil kunne blive

dansk Forsikringsvirksomhed en god Hjælp til at holde Spekulationen borte, saaledes

at en Gentagelse af Miseren fra Krigsaarene skulde kunne undgaas.

I Betragtning af Baltica’s betydelige Aktiekapital og de Garantiforpligtelser,

der knyttede sig hertil, var Selskabets Ledelse noget betænkelig ved Tilsynslovens

Bestemmelser om, at Aktionærerne kun kunde være Garanter med begrænsede Beløb —

Kr. 25.000 for Enkeltpersoner og ellers Kr. 50.000 — uden at stille Sikkerhed for

det overskydende Beløb, idet det maatte befrygtes, at en saadan Bestemmelse kunde

medføre, at Aktierne blev mindre let omsættelige, hvilket imidlertid ikke blev Til­

fældet. Loven aabnede nemlig Adgang til Dispensation, som ogsaa hidtil er blevet

givet for de ældre Aktionærforholds Vedkommende. For nye Aktionærforhold er der

stillet Sikkerhed i Form af en Garantipolice fra et herværende Forsikringsselskab,

og de dermed forbundne beskedne Omkostninger har Baltica afholdt. Gennem

Aarene har Antallet af Aktionærer i Baltica praktisk talt været uforandret, idet

det kun er steget fra 526 til 532, den aarlige Omsætning overstiger kun undtagel­

sesvis et Par Hundrede Tusinde Kroner. Baltica’s Aktier betragtes som et udpræget

Anlægspapir, som i langt de fleste Tilfælde kun omsættes i Tilfælde af Aktionærens

Død. Det er da ogsaa betegnende, at over Halvdelen af Baltica's Aktier uforandret

beror hos Personer eller Virksomheder, som deltog i Aktieemissionen.

De aarlige Indberetninger til Forsikringsraadet bygger for Søforsikringens Ved­

kommende paa en Opdeling af de bogførte Præmier og Skader efter Aargang. Der ar­

bejdes med etTreaarssystem, hvad der er en overmaade hensigtsmæssig Foranstaltning,

idet Systemet ikke tillader en alt for optimistisk Regnskabsopgørelse, uden at dette vil

fremgaa af Regnskabet. Har de afsatte Reserver været for smaa, kommer det frem og

kan ikke skjules ved at foruddiskontere en mulig Fortjeneste paa de Forsikringer, som

blev tegnet i det paagældende Regnskabsaar.

Baltica har i sit Bogholderi for Søforsikring siden Verdenskrigen arbejdet med et

78