BogenomKøbenhavnerne

dende. Barnemord er Aarsag til talrige ulykkelige Kvinders barbariske Henret

telse, men Radbrækning og Pinsler, der i Frankrig og Tyskland udføl tes u * tan -

seligt, omtales ikke hos os i denne Periode. Det er et smukt rræ k i København

Historie, at Grusomhed og Blodtørst ganske savnes i Folkelivsbilledet, og i

denne Henseende er vort Fædreland enestaaende.

T R E D I E K A P I T E L

K Ø B E N H A V N E R N E U N D E R E N E V Æ L D E N

KØBENHAVN ET REGERINGSKONTOR

EDER GRIFFENFELDS Historie er kendt af alle. Han har væ iet ovei-

vurderet i levende Live og efter sin Død er han undervurderet af sin

Biograf A. D. Jørgensen. Holberg sætter ham heller ikke højt. Vor lid

er tilbøjelig til at bedømme ham vistnok retfærdigt som en af vort Fædrelands

allerbetydeligste Mænd. Hans sjældne Begavelse og alsidige Viden anerkende!

alle, som Udenrigspolitiker er han en af de faa, vort Land har hat Hans Fald

skyldtes Nid og hans Konges Svaghed. Beskyldningen for Bestikkelighed og

Havesyge virker kom isk paa Baggrund af hans Samtidiges Adfærd, og Besky d-

ningen for Forræderi var allerede da bevidst løgnagtig. Hans Tragedie skyldtes

det stadige Nid, som er en dansk Nationalfejl og Processen mod ham er en Skam

plet paa dansk Rettergang. Vi skylder ham vor Centraladministration der blev

en Modvægt mod personlig Enevælde. København skylder hans F jende*, at

den nedsank til fuldkommen Afhængighed af

K r o n e n

og Danmark skylde*

samme F jender en Udenrigspolitik, der gjorde Landet dyb Fortræd, t a o n

er han nu i Historien ligesaa charmerende, som han var i levende Live g

Københavnerne vil han - som Professor Fabricius kalder »den første mo

derne Københavner« — altid staa som en af de betydeligste Mænd, Sta en

l0S Det København, der blev til i den korte Periode ialt kun 13 Aar, hvori han

virkede, bestod egentlig lige til 1849, ja for Næringslivets Vedkommende til

1857 Fø r sin Udnævnelse til kongelig Bibliotekar 1663 og til Kong Frederik d.

I lI I ’s Død indtog han, selv efter at han i 1666 var bleven Kammersekretær en

forholdsvis beskeden Plads, og det er først efter Kongens Død i 1670, at h

under Christian den V, først som Oversekretær og siden (16/3) som Rigskansler

bliver den mægtige Mand i Riget. Men allerede i 1676 falder han.

Imidlertid er i dette Tidsrum Grunden lagt til Centralstyrelsen, der repræ

senterer Enevældens Indgreb i Stadens Liv paa alle Omraader og Udviklingen

fortsættes i næsten 150 Aar. Griffenfelds Efterfølgere ejede ikke hans forstaa-

ende Syn paa Hovedstadens og dens Borgeres Tarv, og Frederik d III s Privi

legier til Staden gav den altsaa faktisk intet i Retning af virkeligt Selvstyre.

Men København var som kongelig Residens bleven noget særlig i ige ,