BogenomKøbenhavnerne

skrive en »blaa Bog« fra Absalon til Christian d. X lader sig ikke gøre paa 100

Sider. Vi kan ikke længere nævne en lang Række Navne og give korte Biogra

fier dertil er Stoffet nu altfor overvældende, og vi nødes til for Enevældens Tids-

-i ^

^ r J /-v14 /-vn-n n 1 1c

n n i n r P T * '(

rum at masKiæiiKc us

i overført Forstand og pege paa de Mænd, der har spillet den mest fremtrædende

Rolle indenfor disse Kancelliers Kontorer. Vort nuværende Afsnit omfatter l i

den fra 1660 til Struenses Fald i 1772. Om Størstedelen af de af os nævnte 1 er-

soner vil Læserne i Biografisk Leksikon kunne finde udtømmende Oplysninger

og om Bygninger, Sæder og Skikke kort sagt egentlig Kulturhistorie henvises til

Carl Bruuns Bog om København.

Hvis man spørger en med almindelige Skolekundskaber udrustet Køben av

ner om han (eller hun) kan skrive seks Navne ned paa »berømte« Danske i e-

rioden mellem Griffenfeld og Struense, altsaa c.

1670—c. 1770, vil det vise sig, at ikke én af 500

kan gøre det. Prøv selv! Beskæmmende er det til

en vis Grad, ikke for den paagældende, men for

Perioden. Der er nemlig ikke seks Individer i

denne Periode, som er »berømte«. Der er én,

som hvert Barn paa Gaden kender, om ikke fra

andet saa fra Tændstikæskerne. Han er den be

rømteste. Saa er der en Professor og Skribent,

som vel nok er kendt og to Digtere, dei optiædei

som Ajaxer. Maaske er der endnu en Søhelt. Der

med er vi ogsaa færdige. Den halve Snes, sæiligt

kyndige kan nævne, som f. Eks. Ole Bømer, Sal

medigteren Brorson, J. H. E. Bernstorff o. s. fr.

vækker ingen Forestillinger hos Flertallet. De be

rømte Mænd og Kvinder klumper sig sammen om

Anno 1800, saa vrimler de frem, men i Enevældens første Afsnit er Tallet afgjoit

lavt tocifret.

Derfor skulde man tro, at det ikke vilde volde os Vanskelighed at lortsætte,

som vi i Kapitel I og II er begyndt. Men det lader sig ikke gøre. Navnene er for

mange, selv om deres historiske Kvalitet er ringe. Vi holder os derfor til »Kon-

torerne«.

Hoffet er det fmeste i Tiden en Himlens Forgaard , for os et næsten ligegyldigt

Barok-Kabinet med Monarker, der ikke interesserer os, Dronninger og Prinsesser,

der var dem værdige, og Prinser, der heldigvis var faa og endnu uinteressantere.

Ikke en Gang Mætresserne var interessante, ingen Maintenon, ingen Pompadour,

blot at Rækken endte med Dubarry, der hos os hed Støvlet-Kathrme og blev

kværket i Opdriften. De kongelige Bastarder holdt op med Ulrik Frederik Gy -

denløve, de senere er uden Betydning, og til Hoffet i disse 100 Aar knytter sig

intet af Interesse ud over et Par Skandaler in puncto sexto. Fo r Kunst, Viden

skab, Literatur spiller dette Barok-Hof ingensomhelst Rolle ud over et Byggen,

der var Efterligning og dyrekøbt, og et Akademi for de skønne Kunstel, ei

hverken tog sig af Skønhed eller Kunst. Men Byggeriet bør alligevel skrives paa

Kreditsiden. Os vedkommer det, fordi det skabte et nyt udvidet København som

giver os en større Ramme om vore Københavnere. Det var planlagt af Frederik

4ÉÉV

Frederik Ahlefeldt.