feldt. De tre fornævnte Storkanslere fungerede saa under Navnet Præsident til
Frederik d. IV’s Død 1730.
Ar ,
Men Titelen Vicekansler, der havde været tildelt Ove Juel og Holger Vin ,
blev ved den sidstes Død ændret til Justitiaiius.
Michael Vibe var den første Justitiarius (1683 -90 ), han fulgtes af den ti -
gere nævnte Willum Worm (1690-1704). Herefter er Rækken Caspar Schølei
(1704-1719), Frederik Rostgaard (1720 -21 ), han kom galt afsted og gik af, Chri
stian Scavenius (1722 -26 ) der betegnes som
u h e l d i g
og Christian Bi aem ( -
- 3 6 ) . En smuk Stilling i Retten indtog Marcus Gjøe (1635 -98 ).
Da Storkansleremhedet var afskaffet, traadte en Geheimer:aad a fK on se ille
dennes Sted, Iver Rosenkrantz (1730 -40 ), Grev Johan
L u d v i g
Holstein-Ledre-
borg (1740—47), hvorefter de dannedes en Di
rektion for Højesteret, som dog i 1748 ændredes,
og en Præsident indførtes.
Præsident var Geheimeraad Claus Reventlow
(
1
748—58), hvorefter Stillingen ophævedes.
Justitiarier vedblev at lede Rettens^ Møder.
Efter Braem kom Thomas Bartholin (1736—37),
Diderik Sekmann (1732 -42 ), Oluf Borch Schou-
bo (1743—58), Hans Frederik Levetzau (1758—
63) og Mogens Rosenkrantz (1766—69), Den sid
ste Justitiarius før Struenses Omdannelse af Ret
ten Willum de Berregaard, døde inden Aarets
Udløb.
.
.
Vi har her givet Listen over de ledende i Høje
steret i vor Periode. Det er af Pladshensyn ugøi-
ligt at nævnte Assessorerne, hvis Antal var ret
betydeligt, fordi en Række adelige havde Sæde. Vi vil ved senere Omtale af
kendte Københavnere anføre, at de havde Sæde i Retten.
Prokuratorerne var til at begynde med af temmelig ringe Anseelse, skønt kgi.
udnævnte, men efterhaanden dannedes der en Stab af særdeles ansete Mænd dei
efterhaanden tog Navnet Advokater. De tidligste er Remholdt Wordeman, Bro
strup Albertin (udn. 1686), Bertel B jørnsen (udn. 1693) og i det attende Aarhun-
drede Hans Ermandinger (1718), Andreas Lowsen (1726), Bredo Munthe (1728),
Frederik Horn (1739), senere Politimester, Isaac Cold (1739), Peter ’Wait^ e^
(1744), Frederik Vilh. Wivet (1755), Oluf Lund Berg (1758) og Peter Uldall
(1769). Alle disse spillede en betydelig Rolle i Stadens Retsliv.
l ø v r i g t
var a e
Sagførere af Betydning i Staden udnævnte til mødeberettigede i Højestere , og
deres samlede Antal var i disse Aar ca. 70.
. . .
A
Af andre højtstaaende Embedsmænd udenfor Centraladministrationen, dei
havde Bolig i København, kan vi nævne Stiftamtmændene og Amtmændene i Kø
benhavns Amt, hvis Embedsvirksomhed i alt væsentlig var den samme som voi
Tids Amtmænds. Det var saa godt som udelukkende adelige, der stod Holtet
nær oa før 1821 var der ikke krævet nogen juridisk Uddannelse. Vi nævner
Otto Krabbe (1717-21 ), Fr. Chr. Adeler (1721 -29 ), Rudolf Gersdorff og Niels
Gersdorff samt Conrad Ditlev Reventlow.
78
Marcus Gjøe.