BogenomKøbenhavnerne

Amtmænd uden at være Stiftamtmænd var efter den fornævnte Joh. Chrf. Kør-

bitz, 1682—99 Christian den V’s Yndling Adam Levin Knuth, Geheimeraad, 1699

1709 Knud Juel til Valdemar Slot, Niels Juels Søn, 1709—23 den oftnævnte Iver

Rosenkrantz til Rosenholm, 1724—30 Hans Seidelin, Ass. i Højesteret, Postdirek

tør. F ra 1730—50 fungerede de fornævnte Stiftamtmænd i Sjælland. 1750—52

Kristian Sigv. v. Piessen, 1752—56 Kristian Ulrik Nissen, Ass. i Højesteret, 1756

—69 Raron Jens Juel-Vind til Juellinge, Justitiarius i Højesteret fra 1769 og Ge

heimeraad fra 1768. Ogsaa disse hørte til Rigets Stormænd og stod Hoffet nær.

Nissen var tillige Ass. i Højesteret.

Adskillige af disse beklædte iøvrigt Stillingen som Amtmænd i de mange andre

Amter i alt 28, hvori Sjælland den Gang var inddelt, og af hvilke efterhaanden

de fleste inddroges og sammenlagdes med de nu bestaaende Amter.

Det er en Selvfølge,at de 1øromtalte Ministre og Højesteretsassessorer og Amt

mænd har faaet deres Udanndelse i Kollegierne, og at vi blandt dem har de fleste

af de ledende Mænd indenfor Centraladministrationen. Den fornemste Embeds

mand i Kollegierne var Oversekretæren. I Griffenfelds Tid var samtidig med

ham Didrik Schult Oversekretær i danske Kancelli, hans væsentlige Reskæf-

tigelse var »Rrylluper og Regravelser.<. Hans Eftermand er Rolle Luxdorph,

kendt fra Griffenfelds Historie og en literært interesseret Mand. Han blev i 1688

suppleret med sin Efterfølger den bekendte Mathias Moth, der var Eroder til

Christian d. V s Mætresse Sofia Amalia Moth og paa denne Konto fik en stor per

sonlig Indflydelse hos Kongen. Han blev afskediget ved Kongens Død, da han

havde skaffet sig mange Fjender og var personlig forhadt. Som Sprogmand har

han ved sin Ordbog indlagt sig stor Fortjeneste, han protegerede Videnskaben,

særlig Arne Magnussen og Torfæus og var en lærd og dygtig Mand. Stillingen

var siden beklædt af Ditlev Wibe (1699—1721), derefter af den bekendte F re

derik Rostgaard (1721—25) og Kristian Møinichen (1725—30). Han blev afske

diget ved Frederik den IV’s Død i Unaade, det kan bemærkes, at han ejede Grif

fenfelds bekendte Gaard paa Købmagergade, nu Posthuset. De tre sidste Over

sekretærer Iver Rosenkrantz, Johan Ludvig Holstein og Otto Thott har vi nævnt.

De steg til Rigets højeste Poster.

Kancelliet havde en Række Deputerede i Tidsrummene 1660—99 og 1730—

1848. Det var uden Undtagelse en Række af de fornævnte høje Embedsmænd og

Højesteretsassessorer. Nogle enkelte gik til Provinsen som Amtmænd, saaledes

Griffenfelds Ven Jens Rosenkrantz, Amtmand paa Fyn Poul Nielsen Rosenpalm,

død 1688, blev Assessor i Højesteret og den bekendte Ole Rømer. En Mærkelig

hed i hin Tid er Søren Rasmussen, Protokolfører i Højesteret, der blev arresteret

for Embedsmisbrug i 1705.

Under Christian den VI blev Institutionen genoplivet, idet Iver Rosenkrantz

blev udnævnt sammen med Niels Slange (d. 1737), der er kendt som Historiker.

Vi træffer en Række Navne adelige og borgerlige i Flæng som Rasmus Rasmus

sen, Assessor i Højesteret (d. 1753), Peter Neve, Stiftamtmand i Laaland, Konfe-

rentsraad Hans Seidelin (d. 1752), Thomas og Kaspar Rartholin, begge Ass. i

Højesteret, Prokurator Jens Severin Wartberg (d. 1749), Andreas Høyer, som vi

senere skal omtale, den berømte Henrik Stampe fra 1753—89 og en Række ade