80 / 583
77
i Geheimeraadet et Par Aar før Kongens Død, deltog han aldrig i Regeringen
direkte; han stod bag Bernstorff og Thott, som han havde staaet bag Holstein
og Schulin, sin Interesse viede han sine store Godsbesiddelser og var en frem
ragende Landmand. Hans Efterslægt har senere i mange Generationer tjent Lan
det. Han erhvervede det oprindelige Gyldenløve Danneskjoldske Palæ i Bred
gade, nn Haandværkerforeningen, og var en ivrig Beskytter af Kunst og Viden
skab. Som Greve og Elefantridder døde han 81 Aar gammel i 1792. F ra Kon-
seillet var han afskediget af Struense.
Christian den VII’s Konseil under Bernstorffs Ledelse bestod af Prins Karl
af Hessen Militær, Feltmarskal, Frederik Danneskjold Samsøe, f. 1703, General-
admiralløjtnant, der indlagde sig stor Fortjeneste af Flaaden som Oversekretær
og Intendant de Marine. Ved Frederik den V’s
Tronbestigelse blev han afskediget, men kom
1766 ind i Konseillet, hvor han kun sad et Aar
og blev afskediget paa Grund af sin Optræden
mod Bernstorff. Han døde 1770, var en stridbar
Herre, men Eftertiden anerkender hans store
Dygtighed. Hans Modstander i Admiralitetet var
Iver Rosenkrantz’ Søn Frederik Christian Ro-
senkrantz, i. 1724, der maatte vige for ham, men
til Gengæld fik hans Plads i Konseillet 1767. Han
var ligeledes en stridbar Herre og blev afskediget
af Struense for senere efter dennes Fald atter at
blive Minister.
Som det af foranstaaende vil ses, var alle disse
Geheimeraader af fornem Slægt — paa Schulin
nær. Vi har ikke her nævnt Thomas Balthasar
v. Jessen, der kun sad i Raadet et knapt Aar v. 1700. Hans Efterslægt lever endnu.
Han var af beskeden Herkomst, oprindelig ansat i Griffenfelds Periode i tyske
Kancelli.
Det var denne Kreds af Ministre, tildels ogsaa store Godsejere, der prægede
de højeste Klassers Liv i de hundrede Aar, der nu beskæftiger os. For de flestes
Vedkommende var Sproget som Hoffets Tysk; men af de nævnte 33 er dog 13
gode danske Mænd, selvom deres Hustruer næsten alle var tyske Damer.
Under Enevælden maa Domstolene regnes med til Regeringsinstitutionerne,
Adskillelsen sker først ved Grundloven af 1849.
Højesteret blev oprettet 10. Januar 1661. Kongen var selvfølgelig den øverste
i Retten, og under Enevælden præsiderede han ofte der, ligesom han under den
første Periode til Frederik d. V’s Tid undertiden greb direkte ind i dens Af
gørelse.
Den første Højesteret rummede foruden de Adelige, vi tidligere har omtalt,
Ærkebiskop Svane, tyske Kansler Theodor Lente, Hans Nansen, Peter Biilche,
Christopher Gabel, Dr. Henrik Ernst, Peder Lassen og Rs. Brochmand, begge
Universitetsprofessorer. Under Frederik den III var Kansleren Peder Reedtz
Rettens Leder. Under Christian d. V blev Griffenfeld Kansler, han var allerede
tidligere indtraadt som Assessor. I denne Periode udnævntes en Vicekansler,
Adelsmanden Otto Pogwisch, og Griffenfeld afløstes ved sit Fald af Grev Fr. Ahle-
Grev Adam G. Moltke.