85
kollegium oprettet; det ophævedes 1731, og Politimesteren blev en særlig Embeds
mand, den ovenfor nævnte Torm, der tillige udnævntes til Borgmester. Hans
Formand saavel som dennes Formand J. B. E rn st havde ikke været Borgmestre.
Horn opnaaede kun at blive Viceborgmester, og efter Struenses Fald adskiltes
de to Stillinger helt. Baadmand Enevold Falsen blev 1743 Borgmester, han
døde 1761. Anthoni Baff, ligeledes Baadmand, blev Borgmester 1748 og døde
1758. Baadmand Herman Henrik Konneman blev Borgmester 1749, han døde
kort efter, at Struense havde afskediget Magistraten; det samme gælder Johan
nes Valeur, der blev Borgmester 1750 og døde 1771. Niels Henriksen var Borg
mester 1743—1745; han var Fader til Henrik Hjelmstjerne, den ansete Viden-
Caroline Mathilde
skabsmand. Blandt den lange Bække af Baadmænd, af hvilke de fleste var kø
benhavnske Handlende, og som udgik af de 32 Mænds Forsamling, er der i
Tiden til Struense kun faa, der særligt bør nævnes. Johan Fehn (1668—81) blev
hadei til den kendte Abraham Lehn. Han var Vinhandler. Arent Berntsen
(1760—08) er Forfatter til det endnu benyttede Værk Danmark og Norges frugt
bare Herlighed, Peter Motzfeldt (1681-1702) der var Griffenfelds Morbror, Hans
Jensen Stampe (1682 94), Onkel til den bekendte Generalprokurør og Jurist
Henrik Stampe. Senere fremgik Borgmestrene ikke udelukkende af Baadmænde-
nes Ki eds, men paa den anden Side blev disse som Begel valgt af Borgerskabets
Bækker og lepiæsenterede det sølle Selvstyre. De tog dem deres Gerning let, og
flere af dem har aldrig givet Møde paa Baadstuen. København var, da Struense
fejede Magistraten ud, et civilt »Kontor« under Centraladministrationen, endnu i
mindre Grad præget af Byens næringsdrivende Borgere, end Tilfældet havde
været før Enevælden.
Til Magistraten regnedes ogsaa Stadens Fysikus og Medikus. Vi kan nævne
den indvandrede Tysker Gaspar Kølichen (1668—1687), og først 13 Aar efter
udnævntes Dr. Philip Hacquart til Stadsfysikus. Hans Efterfølger Johan Eichel
er ovenfor nævnt som Borgmester, der virkede til 1736. Hans Efterfølger blev
Georg Grundt, der dog aldrig tiltraadte sit Emdede.
— Som alt andet i Landet var Handelen efter Svenskekrigens Afslutning i