BogenomKøbenhavnerne

men disse Forfattere og disse Værker paavirkede kun en ganske snæver Kreds.

Den største af dem alle, vor Literaturs egentlige Skaber Ludvig Holberg, var

næppe kendt, mens han levede, af en Tiendedel af Landets Indbyggere.

Han paavirkede den lille Kreds; den blev, efterhaanden som Decennierne

gik, større og større, men dansk Literatur som de danskes E je kender det 17.

og 18. Aarhundrede ikke. København blev en literær By imod Slutningen af

Frederik den V’s Regering, Trykkefriheden, som Struense gav, var som Ved

under et ulmende Baal, der aldrig siden lod sig slukke og flammede højere

op, da Trykkefriheden atter blev ophævet, men netop Ophævelsen af denne

Frihed tvang Skribenterne bort fra alt praktisk positivt og skabte Guldalderens

Skønliteratur, der afløste svundne Tiders opbyggelige Literatur og Oplysningens

tørre Borger-Belæring og nyttige Hverdagspræ-

ken.

Baroktidens Digtere er faa og de færreste af

dem er Københavnere. Hverken Kingo, Brorson

eller Ambrosius Stub er Københavnere. Spekta-

torliteraturen med Jørgen Riis, Fredrik Horn og

de talløse, der nu er glemte, har ikke Krav paa

her at mindes, alt opsluges af Holberg, hvem vi

skylder det Billede vi har af den tidlige Enevæl

des København.

Literaturhistorien har optegnet en Række

Navne, det kan ikke nægtes at disse Navnes Ar

bejder betød noget for Tiden, men vi nødes til

at henvise til Literaturhistorien. F ra Griffen-

felds Tid er Smædeskriveren Jacob Worm kendt.

Han var en Stedsøn af Thomas Kingo, som han

smædede kraftigt, han smædede Griffenfeld for senere at smæde hans Dommere

og endte med at smæde Sofia Amalie Moth. Saa blev han dømt og forvist til Ost

indien, hvor han døde i Elendighed.

Under Christian den V. har Universitetet af store Navne Ole Borch og Tho

mas Bartholin at opvise. Den oldnordiske Literatur møder med Mænd som Tho

mas Torfæus og Arne Magnussen. Og paa Sprogvidenskabens Omraade kan vi

nævne ErikPontoppidan, Mathias Moth og Peder Syv (der ikke er Københav

ner).Thøger Reenbergopholdt sig kun en kort Aarrække i København.

Ved Aarhundredskiftet opstaar der ved Københavns Universitet foruden

Holberg, Mænd, der lægger Grund til Videnskabens videre Udvikling, og i den

første Halvdel af Aarhundredet ordnes Universitetets Forhold væsentlig ved Søn

derjyden Andreas Høyers Bestræbelser. Historien faar Dyrkere som Hans Gram

og Jacob Langebeck. Retsvidenskaben fremviser Lærere som Henrik Stampe,

Kofod Anker, Isaac Cold, der dannede Overgangen til den følgende Tids store

Jurister som kulminerede i Anders Sandøe Ørsted. Udviklingen sker jævnt

gennem det 18. Aarhundrede til Trykkefriheden under Struense løser Baan-

dene og skaber en ny Literatur, Forbudet om det 19. Aarhundredes Guld

alder. Frederik Rostgaards Bibliotek danner Grundvolden i vort kgl. Bibliotek.

Under Christian den VI er det væsentligt religiøse Berigelser. Pietismen,

der har faaet saa ilde et Ry, baner Vejen for en dybere og mere følelsesfuld

Fredrik Rostgaard.