BogenomKøbenhavnerne

serer-Stand, og her træffer vi endelig Navne som I. F. Werner, Joost v. Hem-

mert, Frants Rausch, Klitgaard, R. Iselin, Hofgaard og Graah samt Oluf Rlach

og Eisengaard, der dannede et Lag paa sytten. Det lykkedes dem ikke at naa

deres Maal, men Grunden var lagt. Skibsfarten udviklede sig, og i 1763 op

træder Handelshuset Ryberg & Thygesen, der aabner en ny Æ ra for Køben

havns Handel. Niels Ryberg er den største af den nye Æ ras Navne, blandt

hvilke kan nævnes Niels Brock, Jørgen Beck og Frederik de Coninck, men

den egentlige Udvikling foregaar først efter Frederik den Y’s Død. Her træffer

vi de kendte Handelsnavne Meyer og Trier, Johan Peter Suhr, Moses Melchior

og Peter Tutein.

Men hele denne Kreds af Købmænd, der gjorde København til en virkelig

Hovedstad, finder — trods det, at de opbyggede deres Rigdomme i den her-

omhandlede Periode — nærmest deres Omtale, hvor Rilledet tegnes af Pe

riodens bratte Nedgang efter den ulyksalige Krig i Begyndelsen af det nittende

Aarhundrede. Derved spares en Del Gentagelse, som vor Plads ikke tillader.

Det er overhovedet svært at afgrænse vor Skildring i faste Perioder. Og

inden vi afslutter dette Afsnit, maa vi kaste et Blik paa Aandslivet i Køben

havn i de 100 Aar, vort Kapitel omfatter.

III.

LITERATUREN OG DE SKØNNE KUNSTER

Med Københavns Belejring afsluttes den Periode, i hvilken de Højlærde re

præsenterer Aandslivet i Staden. Universitetet naar først sent i det 18. Aar

hundrede den høje Rang, det, set paa Tidens Baggrund, har under Christian

den IV, men alligevel er Literaturen i hele vor Periode knyttet til Uni

versitetet og dets Mænd, og denne Forbindelse vedvarer, lige til vor Periode

udløber.

Literatur i den Forstand, hvori vi nu kender Ordet, d. v. s. en Spredning

af Anskuelser, Opfattelser og Beretninger! fra Skribenter til »Folket«, havde man

ikke kendt i Danmark før Enevælden. Den Kreds, der »læste«, var kun de

Højlærde og Adelen. De Højlærde dyrkede Videnskab i den Form , Tiden

kendte den, en Kreds af Stormænd med literære Interesser, ejede Bogsamlinger

og Kunstværker, men egentlig Literatur kunde man næppe tale om. Og Folket

stod helt udenfor.

Da Københavns Borgerskab allierede sig med de Højlærde, blev boglige Sys

ler spredt til det højere Borgerskab; flere af dette ejede righoldige Bogsam

linger som f. Ex. Frederik Rostgaard, Moth og Ætlinge af Slægten Worm,

Bartholin, Fiuren, Fincke i deres Giftermaal og Descendents. Men Literaturen

var en Slange, der bed sig selv i Halen. Den tilhørte en afgrænset Kreds, og

udenfor den kom den ikke.

Der var et dybt Svælg mellem Folket og den med Borgerskabet udvidede

Overklasse, et Svælg, der egentlig først forsvandt langt ind i det 19. Aarhun

drede, da Grundtvig fik hele »Folket« i Tale.

Vi kan studere Literaturhistorie og nævne Navne paa Forfattere og Værker,