92
Struenses Fald skyldtes dette, at han var Enevældens eneste Tjener, der
holdt de
andre nede,samtidig med at hans frisindede Reformer ikke blev for-
staaet af
Folket ogførtesudi
Livet med fremfusende Uforstand.
Han blev halshugget og glemt. Enkedronning Juliane Marie støttet til Ove
Høegh Guldberg, en Skolelærer, der maatte holde sig i Baggrunden, førte Rege
ringen med sin Søn, Arveprinsen, som en yderst tarvelig Forgrundsfigur. Men
Guldberg skænkede Landet Indfødsretten. Det nyoprettede Geheimetatsraad,
der erstattede et efter Paladsrevolutionen oprettet Geheimekabinetsraad paa 10
Medlemmer, som kun fungerede nogle Dage, blev besat med Otto Thott, Joachim
Otto Schack-Rathlou, Hans Rømeling, Hans Henrik Eickstedt og Adolf Sigfred
v. Osten. En af Sammensværgelsens ledende, Schack Karl Rantzau Ascheberg,
udtraadte straks efter faa Maaneders Forløb og
Andreas Peter Bernstorff indtraadte 1. April
1773. Guldberg selv, der stod bag Arveprins F re
derik, traadte ikke ind i Geheimestatsraadet før
6. April 1784 og den 14. April s. A. blev han sat
paa Døren og sendt til Aarhus som Amtmand.
Men Perioden fra 1772—1784 hedder i Historien
den Guldbergske Periode.
Denne Periode, der betød en straalende Op
gang for Københavns Handel, og indledede Ka
pertidens Guldgraverperiode, er paa Grund af
Guldbergs reaktionære Statsopfattelse i Histo
riens Miskredit. Han gav Danmark Indfødsret
ten, der for stedse satte Bom for Tyskeriet i
Danmark, men med Bondestandens Frigørelse
blev det ikke til noget. Trykkefriheden blev op
hævet eller i hvert Fald meget væsentlig indskrænket. Og da Bernstorff i 1780
fratraadte i Uoverensstemmelse med Guldberg, varede det ikke længe, før Kron
prins Frederik traadte til og støttet til A. P. Bernstorff, Henrik Stampe, Ernst
Heinrich Schimmelmann, Kristian Reventlow og Chr. Colbjørnsen gennemførte
Stavnsbaandets Løsning 20. Ju li 1788 og afløste Reaktionen med en Mængde
gode og nyttige Reformer, der sikrede ham Nationens Kærlighed, saa længe
han levede.
Den store Landbokommission virkede i en lang Række Aar, og Danmark
fik det Præg som Landbrugsland, det endnu den Dag i Dag har bevaret. Rets
væsenet blev reformeret og ordnet, Skolevæsenet ligeledes, og som Baggrund
for det hele blomstrede Handel og Skibsfart op.
I de Aar, Frederik d. VI som Kronprins regerer Landet, skyder i Køben
havn en Handelsstand op, som præger Staden og gør den rig, og for første
Gang i Københavns Historie bliver dens Handelsstand Pengefyrster, Formuer
tjenes, og en Guldstrøm spreder sig over Staden. Marcus Rubin siger, at den
hvilede paa Sand, omend der var Guld i Sandet; for os er det naturligt nu at
nævne de Navne, der i de Tider prægede København, samtidig med at den
franske Revolution gav Stødet til Ændringer i Tanke og Styresæt, som først mange
Aar senere skulde naa København. Den Gang var General Pe}unann Kommandant!