BogenomKøbenhavnerne

Struenses Fald skyldtes dette, at han var Enevældens eneste Tjener, der

holdt de

andre nede,samtidig med at hans frisindede Reformer ikke blev for-

staaet af

Folket ogførtesudi

Livet med fremfusende Uforstand.

Han blev halshugget og glemt. Enkedronning Juliane Marie støttet til Ove

Høegh Guldberg, en Skolelærer, der maatte holde sig i Baggrunden, førte Rege

ringen med sin Søn, Arveprinsen, som en yderst tarvelig Forgrundsfigur. Men

Guldberg skænkede Landet Indfødsretten. Det nyoprettede Geheimetatsraad,

der erstattede et efter Paladsrevolutionen oprettet Geheimekabinetsraad paa 10

Medlemmer, som kun fungerede nogle Dage, blev besat med Otto Thott, Joachim

Otto Schack-Rathlou, Hans Rømeling, Hans Henrik Eickstedt og Adolf Sigfred

v. Osten. En af Sammensværgelsens ledende, Schack Karl Rantzau Ascheberg,

udtraadte straks efter faa Maaneders Forløb og

Andreas Peter Bernstorff indtraadte 1. April

1773. Guldberg selv, der stod bag Arveprins F re

derik, traadte ikke ind i Geheimestatsraadet før

6. April 1784 og den 14. April s. A. blev han sat

paa Døren og sendt til Aarhus som Amtmand.

Men Perioden fra 1772—1784 hedder i Historien

den Guldbergske Periode.

Denne Periode, der betød en straalende Op

gang for Københavns Handel, og indledede Ka

pertidens Guldgraverperiode, er paa Grund af

Guldbergs reaktionære Statsopfattelse i Histo

riens Miskredit. Han gav Danmark Indfødsret

ten, der for stedse satte Bom for Tyskeriet i

Danmark, men med Bondestandens Frigørelse

blev det ikke til noget. Trykkefriheden blev op

hævet eller i hvert Fald meget væsentlig indskrænket. Og da Bernstorff i 1780

fratraadte i Uoverensstemmelse med Guldberg, varede det ikke længe, før Kron

prins Frederik traadte til og støttet til A. P. Bernstorff, Henrik Stampe, Ernst

Heinrich Schimmelmann, Kristian Reventlow og Chr. Colbjørnsen gennemførte

Stavnsbaandets Løsning 20. Ju li 1788 og afløste Reaktionen med en Mængde

gode og nyttige Reformer, der sikrede ham Nationens Kærlighed, saa længe

han levede.

Den store Landbokommission virkede i en lang Række Aar, og Danmark

fik det Præg som Landbrugsland, det endnu den Dag i Dag har bevaret. Rets

væsenet blev reformeret og ordnet, Skolevæsenet ligeledes, og som Baggrund

for det hele blomstrede Handel og Skibsfart op.

I de Aar, Frederik d. VI som Kronprins regerer Landet, skyder i Køben

havn en Handelsstand op, som præger Staden og gør den rig, og for første

Gang i Københavns Historie bliver dens Handelsstand Pengefyrster, Formuer

tjenes, og en Guldstrøm spreder sig over Staden. Marcus Rubin siger, at den

hvilede paa Sand, omend der var Guld i Sandet; for os er det naturligt nu at

nævne de Navne, der i de Tider prægede København, samtidig med at den

franske Revolution gav Stødet til Ændringer i Tanke og Styresæt, som først mange

Aar senere skulde naa København. Den Gang var General Pe}unann Kommandant!