Previous Page  101 / 583 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 101 / 583 Next Page
Page Background

98

strede Konservatismen og dens Embedsvælde atter op i Aarhundredets sidste

Halvdel.

Af hele den Oldenborgske Kongerække er maaske Christian den VIII den,

der virker mest tiltalende som Menneske og Monark. Det faldt selv Samtiden

vanskeligt at tro, at denne »moderne« højt kultiverede Aandsaristokrat, den

ypperlige Taler og kunstforstandige Mæcen stod i Fam ileforbindelse med den

lille Kommandersergent, der som Konge havde næret stærk Uvillie mod ham,

for ikke at tale om det 18. Aarhundredes Christian’er og Frederik ’er. Men

sligt lader sig vanskeligt forklare uden ved ondsindede, ufunderede Rygter.

Danmark, der i 30’erne var begyndt at komme til Kræfter, tog særlig takket

være Ophævelsen af det engelske Kornimportforbud og Freden i Europa, et

A. S. Ørsted

Poul Chr. Stemann.

mægtigt Opsving, der gennemførtes takket være bl. a. A. S. Ørsted en Række

stærkt paakrævede Reformer i Retsvæsen, Finanserne og Skolevæsen, Land­

bruget blomstrede op, vor Literatur byggede videre paa sin Guldalder, Kunst og

Videnskaber blomstrede og Riget havde Fred. Skandinavismen byggede Rro

over Sundet, Aarhundred gammelt Nabofjendskab forsvandt og Fremtiden

syntes at lysne.

Og dog blev Christian den VIII’s Regeringstid en skarp indre Fejdetid, et

endeligt Opgør med 200 Aars indre Politik og Enevældens Dødskamp, før den

kunde fejre sit 200 Aars ‘Jubilæum.

Det sidste Enevoldshof var et. pragtfuldt Hof, en Modsætning til Rorgervæb-

ningskongens spartanske Stue med den røde Lænestol, der nu staar paa Frede­

riksborg. Forholdet mellem den gamle Konge og Tronfølgeren havde aldrig

været godt, Frederik d. VI tilgav ham aldrig Eventyret i Norge og hans Op­

hold paa Fyn var en Forvisning.

Hans første Ægteskab blev en Tragedie, hans anden Hustru, som den ældste

Generation kender som Enkedronningen i Norgesgade, var en elskelig Kvinde,

der samlede om sig ikke alene Landets Aristokrati, men ogsaa Aandens første

Mænd, og Hoffet var et straalende Hof.

Rigets Adel talte 214 Slægter, af dem 55 grevelige og friherrelige. 19 Grev­

skaber laa som smaa Fyrstendømmer paa de frugtbare Øer og Jyllands Øst