103 / 583
100
kun antydet i ganske faa Navne, særligt blandt Universitetets Professorer og
Københavns Kommunalbestyrelses 32 Mænd, samt i Provinsialstænderne, hvor
Navne som Algreen Ussing, L . N. Hvidt, Grosserer H. P. Hansen, Professor C. A.
David, Jernstøber Lunde, repræsenterer Oppositionen og blandt Høj esteretsadvo
katerne, hvor Orla Lehmann$ Navn findes som det sidste.
Men den praktiske Politik opsætter vi til et senere Afsnit.
Christian den VIII’s Regering præges af Pressekampagnen og Kampen
01
Trykkefriheden, og vi skal nu beskæftige os med Københavns Journalister og
den første egentlige danske Presse.
Allerede i 1834var »Fædrelandet« stiftet som Ugeblad af Professor Chi.
Georg Nathan David f. 1793, Søn af Grosserer Joseph Nathan David og skønt
født Jøde Professor ved Universitetet 1830. Han
blev af den Grund afskediget i 1838. I 1839 to
Dage efter Frederik den VI s Død, blev »Fædie-
landet« Dagblad og i dette Blad førtes Kampen
for Konstitutionen. Udgiveren var Jen s Frederik
Giødvad (f. 1811, d. 1891), Prokurator Baltzazar
Christensen (f. 1802, d. 1882), Orla Lehmann (f.
1810, d. 1870) og Abraham Wessely (f. 1800, d.
1875). David udtraadte snart og erstattedes af
Ditlev Gothard Monrad (f. 1811, d. 1887), og hele
det nationalliberale Parti var saaledes samlet
om dette Blad, der aabnede Journalistikens Nu
tid. F ra den Tid havde Giødvad’s »Københav
nerposten« været Partiets Organ, men Censuien
der kunde medføre, at det vanskeliggjordes Re
daktørerne at udgive deres Blade, ramte i Flæng
alle de liberale Redaktører. »Københavnerposten« overtoges af Drejersvend Jacob
Peter Martin Grüne (f. 1805, d. 1878), den første radikale Journalist i Danmark,
der ligesom de senere radikale var yderst lidt »national«. I 1840 begyndte Meir
Goldschmidts »Corsar«, der er alle velbekendt, det slog til alle Side og udgik til
1846. Claudius Rosenhoff udgav Ugebladet »Den bVisindede«.
Alle disse Blade var Bourgoisieblade, de forfulgtes af Censor Chr. Reieisen
(f. 1792, d. 1876) og Politimester Kjærulff, Hof- og Stadsretten frifandt dem
ofte, Højesteret var strengere, men efterhaanden blev det saaledes, at man maatte
have Straamænd (jfr. Skuespillet Stegekælderen eller den fine Verden) og under
Chr. d. VIII betalte de frisindede Blade op over 40,000 Kr. i Mulkter. I Maj
1841 blev Carl Parmo Ploug (f. 1813, d. 1894) »Fædrelandets« Redaktør, hans
Navn er til hans sidste Dag knyttet til dette Blad og han staar som en af F r i
hedens første Kæmper i sin Ungdom, senere blev han som de fleste af sine
Fæller fuldtro Højremand. Men hans Betydning som Skribent — vor første og
største Journalist var han ubetinget - vil aldrig kunne undervurderes. I 1842
mistede han sin Skrivefrihed, den kendte Bondevenspolitiker J. A. Hansen (f.
1806, d. 1877), blev saa Redaktør, men blev hensat paa Vand og Brød. Ogsaa
Bogtrykkerne blev straffede og ved 1848 laa den frisindede Presse i Virvar.
Kun »Fædrelandet« bestod.
»Berlingske Tidende«, redigeret af Nationaløkonomen Mendel Levin Nathan-