109 / 583
106
nalloven af 1. Januar 1840, en herlig Nytaarsgave, en Gentagelse af det Fribrev,
hans højst-salige Forgænger, Frederik den III, havde givet sine tro Borgere.
De 32 Mænd, den store Familie, der i snart 200 Aar havde suppleret sig
selv af »de fornemste Borgere«, forsvandt. I Stedet kom en Borgerrepræsen
tation paa 36. Borgere valgte af Borgerne selv.
Jubel og Kongerøgelse!
Det første Valg stod straks efter, og 1,57 pCt. af Byens ca. 121,000 Indbyg
gere, nøjagtig 1929 Borgere, viste sig at have Valgret. Der var nemlig en Census,
der udelukkede alle Ikke-Grundejere eller Borgere paa under 5 Portioner i
Næringsskat. En af hver 60 Borgere havde Valgret.
Og Borgerrepræsentantionen selv? Da Valget d. 9. April 1840 var sket med
1023 Stemmer, og Borgerrepræsentanterne tog
Plads til deres ugentlige Torsdags- (siden Man
dags-) Møde, viste den sig at være uden al Magt
og Indflydelse. Alle vigtige Indstillinger af Be
tydning skulde gaa til Kancelliet, Kommunens
Embedsmænd ansattes af Kongen. Og — for at
gøre Maalet fuldt — Borgerrepræsentanterne
skulde være enige med Magistraten; i Uenigheds
tilfælde afgjorde Kongen eller Kancelliet Sagerne.
Magistraten bestod af Overpræsidenten An
dreas Christian Kjerulff (f. 1782), der som Politi
mester havde indført Stokkeslagene og gjort Po
litiet brutalt. Han døde 1846, og hans Efterfølger,
Michael Lange
(f. 1788), var Kancelliembeds
mand, der laa paa Maven for de store Herrer.
Loven bestemte tre kongelig udnævnte Borg
mestre. Den ældste var Schæffer, der havde været Borgmester siden 1818 og
døde 1843, en redelig men forbenet og yderst langsom Kontorius, David Got-
hard Bentley (f. 1786, d. 1869), fhv. Birkedommer, ogJu st Henrik Mundt (f.
1782, d. 1859), tidl. Auditør, der var en fredelig og ganske dygtig men af Ar
bejde overlæsset Mand, der holdt sig til Kancelliet.
Baadmændene var Mikkel Skibsted (f. 1785, d. 1847), Kancellist, Andreas
Dahl (f. 1779, d. 1852), Auditør, Andreas Biis Larsen (f. 1779, d. 1849), Kancel
list, og Joachim Jacob Driefer (f. 1799, d. 1861), tidl. Kancellist — altsaa
alle
Jurister — efter den gamle Ordning; de valgtes af Borgerrepræsentationen; ef
ter den nye Ordning skulde der være fem, og den nationalliberale Bepræsen-
tation valgte sin Formand, Grosserer H. P. Hansen, der i 1846 blev National
bankdirektør og erstattedes af Professor C. N. David, en af Partiets første
Mænd. Han blev ked afdet to Aar efter, og hans Plads blev ikke besat. I 1852
døde Dahl, og nu var der kun tre Baadmænd, til Forholdet i 1857 blev ændret
ved den nye Lov. Tilbage var Veteranerne fra Tiden før 1840, og den Borg
mester, der afløste Schæffer, Tage Algreen Ussing, en af Stænderforsamlingens
dygtigste Liberale, var allerede stærkt konservativ og udtraadte to Aar efter.
Hans Efterfølgere under Loven af 1840 var Mollerup (1846—54), Casse (1854
—56) og Stephan Linnemann (1856—62); de udrettede intet, holdt sig blot tæt
op til Kancelliet; Casse og Linnemann var Jurister og blev Borgmestre, de