110 / 583
107
holdt altid med Magistraten mod Borgerrepræsentationen, saaledes at ved Val
get kun 391 af 2166 Vælgere stemte. De Nationalliberale fik altid deres Kandi
dater valgt. Harald Hartvig Kayser (f. 1817, d. 1895), Tømrermester, den senere
Overretsprokurator Alberti og Professor A. E. Krieger fik Sæde i Repræsen
tationen i 1848, men Kommunalbestyrelsen faldt i en stille, virksomhedsfri
Søvn, som den ældste Generation kender den fra Vittighedsbladet »Punch« i
70’erne og 80’erne.
Loven af 1840 blev virkningsløs i alle Henseender, den brød intet ned og
byggede intet op; men den skabte den Borgerrepræsentation, der paa Marts
dagen lod L . N. Hvidt, dens Formand, og Højesteretsadvokat Orla Lehmann,
dens Taler, tage Overpræsident Lange, en under hver Arm og slæbe ham op
til Frederik Folkekær, der modtog dem med den føromtalte Hilsen:
»Det er allerede sket«.
Poul Chr. Stemann og Ørsted, Enevældens Støtter, var afskedigede, og Marts
ministeriet kom med Grundloven i Følge Aaret efter.
De Navne, der bar Bevægelsen frem, efter at Christian den VIII’s Ligvogn
i Slud og fulgt af Folkets Ligegyldighed og Foragt var skumplet afsted i Nat
tens Mulm til Roskilde, var Kasinomødets Folk den 11. Marts 1848, de national
liberale Hvidt, Orla Lehmann, Borgerrepræsentationen og Magistraten (nolens
volens». Universitetet var repræsenteret af Professor Schow. Af kendte Mænd,
der senere blev Ministre, kan nævnes Tscherning og Monrad.
Samtidig kom Oprøret i Slesvig-Holsten, en national Bølge gik over Land
og Stad, det gik ud over de tyske Haandværkere og Svende, og da Treaars-
krigen bragte Danmark Sejr og Held, blev Bølgen et Fossefald, der skabte en
Nationalisme, som helt tog Pippet fra Liberalismen.
København blev atter en kongetro konservativ By indenfor sine Volde, og
selv da Voldene faldt, gik der Decennier, før »Bondevennerne« brød Embeds
mandsvælden i 1901.
Grundlovsvalgene i 1848 kaldte et radikalt Parti frem, de Haandværkere og
Detailhandlere, der 11. Marts havde holdt Møde i Hippodromen (nu Folke
teatret), »Hippodromedarerne« kaldte deres Modstandere dem. Det var Bøsse
mager Georg Henrik Christensen (f. 1819, d. 1883), Skoledirektør Vilh. Aug.
Borgen (f. 1801, d. 1884) og Jernstøber Peter Fr. Lunde (f. 1803, d. 1893), der
var Førerne. Kayser var deres Kandidat.
København havde 11 Kredse, og Kasinomændene, de Nationalliberale, op
stillede i 10 Kredse. Saa mødte det konservative Borgerskab op, som alle
havde glemt at tænke paa. Helstatsmændene med Danmark til Elben mod Dan
mark til Ejderen. Til dem havde David og Algreen Ussing saa sluttet sig, og
Ørsted var deres Bannerbærer.
Hippodrommændene led et afgørende Nederlag; H. P. Hansen, L. N. Hvidt
og Tømrermester Kayser valgtes, Hvidt uden Modkandidat. De Nationalliberale
fdc otte valgt, de Konservative to, Ørsted og Ussing. David fdi 17 Stemmer
færre end Kayser.
Saa gik Martsministeriet af. Grev A. V. Moltke, der havde gjort de Liberale
den store Tjeneste at overtage Førsteminister-Pladsen, dannede et nye Mini
sterium 15. November 1848. Tscherning, Monrad, Lehmann og Hvidt gik af,