105 / 583
102
veller og Hedens Digter St. St. Blicher, de literære Fejder kostede ikke Vand
og Brød.
Og Literater som Knud Lyhne Rahbech, Chr. Molbech og senere Over
smagsdommeren J. L. Heiberg holdt Liter aturens Fo lk til Ilden. I Gejstligheden
fremstaar Skribenter som Biskop I. P. Mynster og senere H. L. Martensen foi
ikke at tale om den alt overskyggende Grundtvig. Filosofien dyrkedes af Digter-
Filosofen Søren Kierkegaard, udpræget Københavner, ubestridt Tidens dybeste
Aand. HansChr. Ørsted,Botanikeren
J. Schow, Geologen J. G. Forchhammer,
Zoologerne I. C. Schiødte og Japetus Steenstrup har Rod i denne Tid. Vor
største Jurist Anders Sandøe Ørsted skrev allerede ved Aarhundredskiftet og
efter ham blev dansk Ju ra baaren frem af hans Elever Boinemann, Bang og
Larsen. Historieskrivningen fandt Dyrkere som
C. F. Allen, der grundlagde en helt ny Kilde
forskning, C. Paludan Müller, I. Engelstoft, Chr.
Molbech og E. C. Werlauff. Sprogvidenskaben
dyrkedes af Rasmus Kr. Rask og vor nationale
Oldtidskundskab blev Almenhedens E je ved C. I.
Thomsen, Grundlægger af Oldnordisk Musæum.
Hans Arbejde fortsattes af J. J. Worsaa. Som
Universitetsfilosofer virkede J. C. Sibbern, Rs.
Nielsen og Johannes Bröchner, og som klassisk
Filolog og Grundlægger af en helt ny Undervis
ningsform Johan Nicolaj Madvig.
Det ejendommelig ved denne Periode er den
Vægt, hvert eneste Navn har. Der staar i Kreds
om de største en hel Skare af store, og endnu
den Dag i Dag bæres vort Aandsliv af Navnene
fra denne Periode. Det er muligt, at den alleryngste Generation er ved at
komme bort fra dem, men indtil tyverne i vort Aarhundrede var de »levende«
Klassikere.
I hele den Tid vi her har behandlet har vi ikke kunnet omtalte Musiken i
København. Selvfølgelig har der altid været Musik i Staden, vi har omtalt
Operaerne i det 17. Aarhundrede, men om dansk Musik er her ikke Tale. Kom
ponisterne i det 18. Aarhundrede var Udlændinge, man hørte Koncerter og Synge
spil paa Holbergs Tid, men først saa sent som 1779 møder vi i Ewalds »Fiskerne«,
Joh. Ernst Hartmans danske Musik. Ved denne Tid nævnes Komponister som
Tyskerne Fr. Ludvig Emilius Kunzen (f. 1761, d. 1817), Johan Gottlieb Naumann
(f. 1741, d. 1801) og Franskmanden Jean Babtiste du Puy (f. 1770, d. 1822), kendt
for sit Elskovseventyr ved Hoffet.
Men det erførst det 19. Aarhundrede der bringer os Weyse og Kuhlau, hvis
Gerning fortsættes af P. Heise, Niels Gade og I. P. E. Hartmann. Da den danske
Musik en Gang var skabt, opstod en Række Komponister som Henrik Rung,
A. P. Berggreen, Herman S. Løvenskjold, J. Chr. Gebauer, H. S. Pauli og den
endnu i sine Værker levende II. C. Lumby, der blev det københavnske Borger
skabs Danse-Komponist.
Senere er Skaren vokset og tæller Snese af Navne som vi ikke heller senere
N. F. S. Grundtvig