Previous Page  105 / 583 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 105 / 583 Next Page
Page Background

102

veller og Hedens Digter St. St. Blicher, de literære Fejder kostede ikke Vand

og Brød.

Og Literater som Knud Lyhne Rahbech, Chr. Molbech og senere Over­

smagsdommeren J. L. Heiberg holdt Liter aturens Fo lk til Ilden. I Gejstligheden

fremstaar Skribenter som Biskop I. P. Mynster og senere H. L. Martensen foi

ikke at tale om den alt overskyggende Grundtvig. Filosofien dyrkedes af Digter-

Filosofen Søren Kierkegaard, udpræget Københavner, ubestridt Tidens dybeste

Aand. HansChr. Ørsted,Botanikeren

J. Schow, Geologen J. G. Forchhammer,

Zoologerne I. C. Schiødte og Japetus Steenstrup har Rod i denne Tid. Vor

største Jurist Anders Sandøe Ørsted skrev allerede ved Aarhundredskiftet og

efter ham blev dansk Ju ra baaren frem af hans Elever Boinemann, Bang og

Larsen. Historieskrivningen fandt Dyrkere som

C. F. Allen, der grundlagde en helt ny Kilde­

forskning, C. Paludan Müller, I. Engelstoft, Chr.

Molbech og E. C. Werlauff. Sprogvidenskaben

dyrkedes af Rasmus Kr. Rask og vor nationale

Oldtidskundskab blev Almenhedens E je ved C. I.

Thomsen, Grundlægger af Oldnordisk Musæum.

Hans Arbejde fortsattes af J. J. Worsaa. Som

Universitetsfilosofer virkede J. C. Sibbern, Rs.

Nielsen og Johannes Bröchner, og som klassisk

Filolog og Grundlægger af en helt ny Undervis­

ningsform Johan Nicolaj Madvig.

Det ejendommelig ved denne Periode er den

Vægt, hvert eneste Navn har. Der staar i Kreds

om de største en hel Skare af store, og endnu

den Dag i Dag bæres vort Aandsliv af Navnene

fra denne Periode. Det er muligt, at den alleryngste Generation er ved at

komme bort fra dem, men indtil tyverne i vort Aarhundrede var de »levende«

Klassikere.

I hele den Tid vi her har behandlet har vi ikke kunnet omtalte Musiken i

København. Selvfølgelig har der altid været Musik i Staden, vi har omtalt

Operaerne i det 17. Aarhundrede, men om dansk Musik er her ikke Tale. Kom­

ponisterne i det 18. Aarhundrede var Udlændinge, man hørte Koncerter og Synge­

spil paa Holbergs Tid, men først saa sent som 1779 møder vi i Ewalds »Fiskerne«,

Joh. Ernst Hartmans danske Musik. Ved denne Tid nævnes Komponister som

Tyskerne Fr. Ludvig Emilius Kunzen (f. 1761, d. 1817), Johan Gottlieb Naumann

(f. 1741, d. 1801) og Franskmanden Jean Babtiste du Puy (f. 1770, d. 1822), kendt

for sit Elskovseventyr ved Hoffet.

Men det erførst det 19. Aarhundrede der bringer os Weyse og Kuhlau, hvis

Gerning fortsættes af P. Heise, Niels Gade og I. P. E. Hartmann. Da den danske

Musik en Gang var skabt, opstod en Række Komponister som Henrik Rung,

A. P. Berggreen, Herman S. Løvenskjold, J. Chr. Gebauer, H. S. Pauli og den

endnu i sine Værker levende II. C. Lumby, der blev det københavnske Borger­

skabs Danse-Komponist.

Senere er Skaren vokset og tæller Snese af Navne som vi ikke heller senere

N. F. S. Grundtvig