104 / 583
101
sen (f. 1780, d. 1868), vai konservativt, Regeringens egentlige Organ var »Dagen«,
redigeret af Kancelliraad Fribert, det endte sørgeligt, i 1843 gik Fribert fallit,"
rømte Landet og Bladet gik ind.
Men betegnende nok var »Adresseavisen« Københavns ledende Blad, dets
Privilegium stammede fra 1706. I fyrrerne var dets Redaktør Jetsmark, der
herskede enevældigt over Avertissementerne. Af alle Datidens Blade er »Adres
seavisen«, vel nok det eneste, der benyttes stadigt i vore Dage paa Grund af sit
værdifulde, personalhistoriske Stof!
Vi skal senere omtale den begyndende Arbejderbevægelse, der ikke havde
noget særligt Organ i Pressen.
Da Grundloven en Gang for alle fastslog Pressefriheden, blomstrede den
danske Presse op, men de her nævnte Blade,
særligt det højt kultiverede og literært værdi
fulde »Fædrelandet«, var Reden, hvori den ud
klækkedes.
— I det 18. Aarhundrede er Ludvig Holberg det
store Navn, og da Literaturinteressen vaagnede
hen mod Aarhundredets Slutning, men navnlig
i det 19. Aarhundreds første Aartier, blev han
sat i Højsædet, hvor han endnu ubestridt troner.
Men samtidig skabtes under Paavirkning af
Aandsretninger fra Tyskland en helt ny roman
tisk Digtning, der søgte bort fra Daglivets trelse
Fæ rd til Oldtid og Middelalder, der endnu kun
lidt udforsket, bød Digterne vide Marker. Vi skal
ikke her skrive Literaturhistorie, blot nævne
Navnene paa de Kunstnere og Digtere, der levede
i København i Tidsrummet fra Struense-Tiden til Kunstnerlivet i Halvtredserne
igen slumrede ind.
De tyske Filosoffer, Digterne Goethe og Schiller, senere Byron, Walter Scott
og Hugo, var det der i den Tid inspirerede vore Digtere. De største Aander,
Mænd som Thorvaldsen, Oehlenschläger, de to Ørsteder, naaede deres Ud
viklings Højdepunkt i Aarhundredets første Aarti. Det er hævdet, at Tiden fra
1810—30 stod langt tilbage for det første Tiaar, men efter 1830 blomstrede
Digtningen atter frem.
Klublivet florerede allerede i Slutningen af det 18. Aarhundrede og tog væl
digt Overhaand i det 19. Man fejrede Bachus i Gerning og Venus ihvertfald
ogsaa i Sang. Tidsskrifter blomstrede op med Digte og lærde Afhandlinger i
skøn Forening, det var Kantaternes Tid, de store Fester for Borgerdyd og
Skydebrodrenes Gilder. Og i alt dette voksede den store Digtning frem. Her
behøver blot at nævne Navne, alle kender dem. Adam Oehlenschläger, Jens
Baggesen, Grundtvig, Ingemann, Schack Staffeldt, Carsten Hauch og det senere
Kuld Johan Ludvig Heiberg, Henrik Hertz, Chr. Winther, Aarestrup, Ludv.
Bøtcher, Paludan Müller og tilsidst vor verdenskendte store Eventyrdigter
H. C. Andersen.
Den literære Periode udgjorde for Intelligensen Dagens vigtigste Indhold,
her var Frihed til at diskutere, man kunde skrive frit om Fru Gyllemburgs No