BogenomKøbenhavnerne

112

Frederiksberg talte i 1840 kun 2304 Indbyggere. Nu bor der af Københavns

617,069 Indbyggere 400,000 udenfor de gamle Volde, og paa Frederiksberg 106,251

Indbyggere. Og Forfatteren af disse Linier kan huske et øde Kvarter mellem

Voldene og Søerne, ja alt, hvad der var brudt ned af Voldene, da jeg første

Gang saa København for nogle og tredsindstyve Aar siden, var Stykket fra Sølv

gade til Larslejstræde med en Bygningskarré mellem Frederiksborggade og Bo

tanisk Have, der lige var flyttet fra Gammelholm.

Aaret 1857 betyder iøvrigt et Skel i Københavns L iv ; det er det Aar, den

demokratiske Kommunallov gives, og det Aar, da Aarhundreders Næringstvang

pludselig giver Plads for den frie Næring. De seks følgende Aar opfyld

tes af alt dette nye og af Truslerne sydfra, der førte til Krigen i 1864.

Krigen begyndte kort efter, Frederik den VIFs

Død, og under dyb Sorg og bange Anelser sted

tes han i E fteraaret 1863 til Hvile.

F a a danske Konger har haft en vanskeligere

Begeringstiltrædelse end Christian den IX. Hans

sidste Hofmarskal, Oscar Oxholm, der ledsagede

ham paa hans sidste Udenlandsrejse, har med

delt mig, at den gamle Konge med en vis Til

fredsstillelse for ham fremhævede, hvorledes den

moderne Historieskrivning allerede nu indrøm

mede, at han ved sin Begeringstiltrædelse havde

set rigtigt, medens hans Statsmænd havde taget

fejl. Hans jævne, men yderst fornemme Væsen,

hans ærlige Bedelighed og tillidsvækkende Tro

skab mod alt og alle, han selv skænkede Tillid,

skabte om ham en Kreds af ærbødige, men op

rigtige Venner, og af alle danske Kongeskikkelser er han vel nok den mest

sympatetiske og dog fornemme. Han levede længe nok til, at al Misstemning

fjernedes, den lange Forfatningskamp, som alle Demokrater den Gang betrag

tede som et Onde, ser nu noget anderledes ud, og det er vel nok tvivlsomt,

om ikke Forholdene i Landet var mere tillidsvækkende i 90’erne end nu. F jernt

fra al Overdaadighed var hans Hof mønsterværdigt, en Ære for Landet og en

Stolthed for København. Hans kloge Dronning deler Æren med ham. Og hvor

dan Stemningen end kan have været ude i Landet under de politiske Kampe,

hos Samtidens København betød Christian den IX og hans Hof kun Ærbødig

hed og Kærlighed. Ingen, der har haft Lejlighed til at staa overfor ham, vil

nægte, at hans ridderlige Væsen og jævne Menneskelighed fremhæver ham som

den fornemste blandt fornemme Herrer, da Fornemhed blev rettelig forstaaet.

Og som han var den Kreds, der omgav ham. Hans Hofmarschal, den forhen

værende Gardeofficer Løvenskjold, der økonomisk og paapassende ledede Hof-

fets Økonomi, var altid en populær Skikkelse i København.

Overstaldmester Baron Haxthausen, General von der Maase, Chefen for Adju-

tantstaben i mange Aar, Kabinetssekretær Trap og de ældre Officerskammera-

ter, der altid vedblev at staa Kongen nær, dannede en fast og smuk Kreds om

ham, ligesom han efter deres Bortgang valgte Arvtagere som Overkammerherre