121 / 583
118
Lars Christian Larsen (f. 1813, d. 1873), ORProkurator, 1. Afd. 1863—1873.
Harald August Valentin Knudsen (f. 1823, d. 1891), 3. Afd., 1869—1891.
Carl Emil Fenger (f. 1814, d. 1884), Læge og Prof., 2. Afd. 1875—1883.
Ludvig Chr. Borup (f. 1836, d. 1903), ORAss., 2. Afd., 1883—1903.
Hans Nicolaj Hansen (f. 1835, d. 1910), HRAdv., 1. Afd., 1873—1893.
Hugo Adolf Jacob i (f. 1814, d. 1917), ORSagf., 3. Afd., 1891—1909.
Christian Krarup Øllgaard (f. 1841, d. 1915), Ingeniør, 4. Afd. 1885—1903.
Da Socialdemokratiet i Forbindelse med Venstre havde erhvervet Majoritet
i Bogerrepræsentationen, blev Borgmestrene valgt efter politiske Hensyn, og
den gamle Skik at ansætte Jurister og en enkelt Tekniker blev saa fraveget.
I 1908 ophævedes den privilegerede Valgret og
alle Folketingsvælgere, der betalte Skat fik Valg
ret. I 1917 udvidedes Magistraten til 5. Afdelin
ger, og Borgmestrene valgtes paa 8 Aar ved For-
holdstalsvalgmaade ligesom Raadmændene.
Blandt disse spillede Forlagsboghandler Gu
stav Philipsen (f. 1853, d. 1925), en betydelig
Rolle i den radikale Kreds.
Da vi har afgrænset vor Oversigt til 1912.
Nævner vi kun 5 Borgmestre. I første Afdeling,
den konservative Theodor Dybdal, f. 1856, Fuldm.
i Indenrigsministeriet 1897—1917, i anden Afde
ling Jens Jensen (f. 1859, d. 1928), Malersvend, Po
litiker 1903—24; i tredie Afdeling Peter Christian
Knudsen (f. 1848, d. 1910). Hanskemager og Poli
tiker 1909—10, efterfulgt af den konservative Carl
Frederik Mozart Lehmann (f. 1858, d. 1933), Hospitalsdirektør 1019—17; fjerde
Afdeling Jacob Nicolaj Marstrand (f. 1848, d. 1933), Bager, Direktør 1904—1917.
Efter 1912 kom to konservative Borgmestre Dr. phil. E. Kaper og Havne
bygmester H. C. V. Møller, samt Socialdemokraterne Vigo Christensen, P. J.
Pedersen og P. Hedebol. I 1917 kom 5. Afdeling til med Chr. S. Christiansen
og Anthon Andersen. Denne Oversigt giver Linierne for Byens Udvikling da
Voldene var faldne. Den første Periode var Fortiden meget lig: Kontoradmini
strationen, de tekniske Fremskridt kom, men Butikerne var gammeldags, Re
staurationerne var Kaféer og Beværtningslokaler, nogle faa store Hoteller som
d ’Angleterre og Fønix stræbte efter beskeden Luksus. De arbejdende Køben
havnere, ogsaa i Butiker og Kontorer, var næsten udelukkende Mænd, kun i
Manufakturhandel, Bagerbutiker og Konditorier saaes Kvinder, paa Kontorerne
var de ganske ukendte. Belysningen var mat Gas, Gaderne slet brolagt med dybe
Rendestene, et Par Sporvejslinier og en Omnibus var Fællesbefordring, knapt
100 Drosker raslede afsted forspændt med skindmagre »Lotter«, Privatkøre
tøjer var et Faatal, Politiet var »Bussemænd«, Overklasse skarpt af delt fra Un
derklasse. Drukne Mennesker ravede overalt, særligt paa Nyhavn og Toldbod
vejen, Prostitutionen sad bag Tremmer i hæslige Huler og Sangerindebuler laa
spredt paa Broerne og i Tivoli.
Det er Udstillingen i 1888, der ændrede Byens Fysiognomi, og i Aarene der
Herman Bang.