122 / 583
119
efter aabnedes smukke Restaurantioner, gode Hoteller og bedre Kommunika
tioner. E fter Systemskiftet hævedes Prostitutionen og Kvindernes Beklædnings-
Konkurrence var Følgen heraf. Overhovedet begynder ved 1900 Kvindernes
Fremtræden paa A ibejdsmai kedet, og da den kvindelige Valgret anerkendes
og Adgangen til Embeder og Bestilinger aabnes for dem, bliver vor Tids
»Københavnerinde« til. De store Forlystelsesetablissementer opstaar, Kvarte-
let om Raadhuspladsen bliver Centrum, og i Løbet af ganske faa Aar er det
elektrisk oplyste København, bleven en Verdensstad.
Det er naturligt at slutte vor Oversigt ved vor nuværende Konges Tiltræ
den til Regeringen i 1912. Udviklingen har særligt efter Verdenskrigen været
fortsat i Iltempo, men disse Forhold behandles i særligt Afsnit. Vor Opgave er
det altsaa endnu kun at nævne de Navne, der
kendetegner Københavns Liv i Tiden fra Treserne
til 1912.
Det varede nogle Aar før Hovedstaden kom
sig efter de tunge Krigsaar, Literaturens Mænd
har skildret denne tunge Tid, da Erhvervslivet
laa dødt, Literaturen brak og den politiske Kamp
stagnerede.
Københavns Teater i 60’erne og helt op i Halv-
fjerserne er endnu præget af Joh. Ludvig Heiberg.
Det nye kgl. Teater indviedes i 1874. Tredserne
var Fru Heiberg’s, Wiehe’s og Hødt’s Tid. Det var
Hertz’ Skuespil, Oehlenschlåger’s Tragedier og de
Holberg’ske Komedier og Heibergs Vaudeviller.
Ny Indsats var for Skuespillet saa ringe, at intet
har overlevet Tiden. Danmark havde betydelige
Komponister som Gade, Hartmann og Heyse, medens Lumb
3
re beherskede den
lette Musik. Erik Bøgh’s Vaudeviller opførtes paa Casino, Heiberg’s var hans
Mønstre. Paa Folketeatret regerede Robert Watt med Fritz Holst og Chiewitz’
Lystspil og Hostrups Komedier.
Saa kom med Det kgl. Teater i den nye Bygning en fast Kurs, styret af
Bornholms tidligere Komandant Morten Edvard Fallesen (f. 1817, d. 1894).
Konservativ var han, men en sjælden dygtig Administrator, og selvom han
angrebes af den nye literære Retning, nægter nu ingen, at Teatret under ham
blev en Kunstanstalt af høj Rang.
Skuespillet havde Kræfter fra ældre Tid som Phister, Kr. Mantzius, Fru
Phister og Fru Sødring. Anton Wilhelm Wiehe (1826—84), virkede endnu til
1879. Hans Efterfølger blev Chr. Emil Poulsen (f. 1842, d. 1911), der debu
terede sammen med Brodereri Olaf Rye Poulsen (f. 1849, d. 1923), i Erasmus
Montanus. Da Henrik Ibsen paa det kgl. Teater fik sine Skuespil opførte og
reformerede Dramaet, blev Emil Poulsen den Skuespiller, der bar det nye
Drama frem. Og medens moderne fransk Dramatik vekslede med Ibsen, bar
Olaf Poulsen det Holbergske Skuespil frem til Renæssance. I en lang Aar-
række var det kgl. Teater Brødrene Poulsen med fremragende Støtte paa
Spindesiden af Fruerne Betty Hennings og Josephine Eckardt, med en for
træffelige Stab af Skuespillere som Peter Jerndorff, Christian Zangenberg, Adolf
Holger Drachmann.