BogenomKøbenhavnerne

121

Henrik Severin Abrahams (f. 1843, d. 1900), der op mod Aarhundredskiftet fik

Herman Bang som Instruktør og lagde Teatret om i et højere Plan (»Over

Evne«). Abrahams døde 1900, og under hans Efterfølger Jens Fr. Sigfred

Dorph Petersen (f. 1845, d. 1927), der var en af Teatrets dygtige Skuespillere,

fandt det tilbage til et solidere Plan. Hans Virksomhed fortsattes af Johs.

Nielsen (f. 1870, d. 1935), og Folketeatret blev en bestemt afgrænset fast Scene

for Lystspil og Folkekomedier, til Johs. Nielsen i 1914 gik lil Det kgl. Teater

efter en Sæson eller to paa Dagmarteatret. Siden da har Folketeatret under

Ledelse af Viggo Friederichsen med Einar Christiansen som Støtte kæmpet

med Vanskeligheder, en Kamp der fortsættes af Efterfølgere.

Det største Gode, Teaterloven af 1889 bragte, var Dagmarteatret, der grund

lagdes allerede i 1883 i den af Prof. V. Dahlerup opførte Bygning. Bepertoiret

var let Kost med Skuespillere fra Provinsen, ledet af M. V. Brun, der i 1884

overlod det til Theodor Vilh. Jacob Andersen (f. 1835, d. 1909) fra Casino. Her

var det, at Fru Oda Nielsen, f. Larsen, vandt Københavnernes Hjerte som Frk.

Nitouche, og Viggo Lindstrøm i 1887 sejrede som Landsoldaten i Betzonicks

Folkekomedie. Hvert af disse Stykker gik over 100 Gange. Saa maatte Andersen

af Helbredshensyn give op, og under Fr. Cetti kom en broget Periode. Sit

Fysiognomi fik Teatret først, da Prof. Christen Riis Knudsen (f. 1863, d. 1932)

kom til og knyttede Peter Andreas Plum Rosenberg (f. 1858, d. 1934) til Teatret

som Sceneinstruktør. Her virkede som Skuespiller Martinius Nielsen (f. 1859,

d. 1928), han blev i 1897 Meddirektør og Teatrets Leder ene fra 1905. Mar

tinius Nielsen er en af de største i vor Teaterhistorie, han samlede en frem

ragende Kreds af Skuespillede og hævede sit Teater i Rang over Det kgl. Teater.

For danske Dramatikere blev Dagmarteatret et Hjem; Skuespillere som Jacques

Wiehe, Albrecht Schmidt, Hans Orlamundt, Sofus Neumann, Lindstrøm og Emil

Poulsens Sønner Adam og Johannes Poulsen, Skuespillerinder som Anna Lars-

sen, Fru Oda Nielsen, Betty Nansen, Mathilde Nielsen beherskede et Repertoire

fra den mest løsslupne Farce til det mest moderne Karakterskuespil. Danske

Dramatikere som Gjellerup, P. A. Rosenberg, Edgard Høyer, Edvard Brandes,

Helge Rode, Sven Lange og talrige unge skabte et danske Drama, der længe

beherskede alle Landets Scener.

I Aarene til 1912 var København en Teaterby par excellence, Teaterlivet

prægede Pressen og Selskabet, og først efter Krigen lykkedes det den nye Under

holdning, Biografteatrene, at slaa Teatrene ned.

I 1908 aabnedes paa Vesterbro Det ny Teater af Viggo Lindstrøm; dets Kræf

ter var ypperlige. Her tjente Cajus Brun, Poul Reumert, Rasmus Christiansen

og Charles Wilken deres Sporer. Her optraadte den højtbegavede Ella Unger-

mann og den berømte Asta Nielsen, men Teatret trivedes ikke. Lindstrøm gav

op i 1912, og vor Periodes Afslutning afskærer os fra yderligere Omtale af Det

ny Teater .

Det er blot retfærdigt at skænke vort Revyteater, Nørrebros Teater, en

Omtale. Her var det, Københavnernes Yndling William Gerner (f. 1862, d. 1899)

skabte sine uforglemmelige Revyfigurer i Samarbejde med Jesper Fi ederik

Marius Jensen (f. 1863, d. 1934), der blev en vore største Skuespillere, et Ud

tryk for Københavns Sjæl. Til dette Teater skrev Axel Henriques, Anton Melby

og Fr. Ricard deres Københavnerrevyer, bidende vittige, fyldte af Humør, en