BogenomKøbenhavnerne

123

mann, den mærkelig eksotisk udseende Herman Bang, Carl Ewald med den store

bløde Hat og Flagreslipset, Carl Møller, Studenterforeningens tro Gæst, og en af

de faa, der har skildret Københavnerlivet, den blaserede Boghandler Peter Nan-

sen i Gyldendal, hvis Forfatteravn allerede er blegnet, og den lille, spidse Gustav

Esmann er vel de eneste kendte Skikkelser i den store Skare. Yore største

Prosaister: Henrik Pontoppidan, Johannes Jørgensen, Martin Andersen Nexø,

Gustav Wied og Johs. V. Jensen staar Bylivet fjernt. Jeppe Aakjær og Johan

Skjoldborg ligesom Jacob Knudsen var Digtere, hvis Liv laa ude i Landet. Og

de talløse smaa Profeter med Sophus Michaélis som Hyrde har Plads i Litera-

turens Historie. Af Dramatikere kan yderligere nævnes Emma Gad, Otto Benzon

og Henri Nathansen. Edvard Brandes blev Heibergs Efterfølger som Dramaturg.

Vort Universitet har hævdet sit By fra Aar-

hundredets Begyndelse. De juridiske Professorer

har vi nævnt i vor Omtale af Politik. Mænd som

Deuntzer, Jul. Lassen, Carl Torp, Yestergaard og

Falbe Hansen har præget vor sociale og rets-

videnskabelige Udvikling, Filosoffer som Hee-

gaard, Høffding og Kromann har paavirket den

akademiske Ungdom, og Landets Præster har

nydt Undervisning af Peder Madsen, Fr. Nielsen

og Fr. Torm. Som Zoologer har virket Schiødte,

Steenstrup og Henrik Jørgensen, som Sprogmand

rager Jul. Thomsen op over alle siden Basks

Dage. Naturvidenskaben pranger med Niels Bohr

og H. I. Hannover. Geologien har i Victor Mad

sen en fortræffelig Dyrker, og vor Polyteknisk

Læreanstalt er stærkt besøgt af Ungdommen si

den 1900. Historieskrivning har fortsat Bækken fra Aarhundredets Begyndelse

med A. D. Jørgensen, Kr. Erslev, Fredericia, Edv. Holm og Worsaaes Efter

følger C. M. Mackeprang. Ganske særligt er vor Lægestand udviklet til at være

næsten Mirakelmagere i deres Kamp mod Sygdom og Alderdomssvækkelse. Pro

fessorerne fra Tiden før 1860 With, Peter Plum, Saxtorph, Engelsted og Ed

mund Hansen fik Efterfølgere som Thorkild Bovsing, Studsgaard, Iversen, Jens

Schou, Carl Lorentzen, Kn. Pontoppidan, Friedenreich, Niels Finsen og talrige

andre.

I Dommerstanden kan vi fremhæve Højesteretsjustitiarierne Buch, Nyholm,

Niels Lassen og den nys afdøde Gram. Dommere, som alle kendte, var Madvig

i Sø- og Handelsretten og den stærkt omstridte Kriminalretsdommer Sylow. Af

Sagførere kan nævnes Mænd som C. Liebe og hans Søn Otto Liebe, Advokaterne

Nellemann, Klubien, Schou og Octavius Hansen, medens der blandt Overrettens

Sagførere har været en Bække Dygtigheder som Simonsen, Delbanco, Axel

Bang m. m. il.

Tiden fra 1864 til Udgangen af Aarhundredet er præget af Navnet C. F. Tiet

gen; at skildre ham ligger over vor Opgave, hvad Georg Brandes var for Li-

teraturen og Livsopfattelse, var Tietgen for Stadens Handels- og Industriliv.

Naar vi vender os til Københavns Handelsliv, møder vi det Fænomen, at

de store Forretninger mere og mere fremtræder som Selskaber, hvis Omtale

ligger udenfor vor rent personalhistoriske Form. Af de gamle Handelshuse

C. F. Tietgen.