131 / 583
128
Laugene stod Frimestrene, ældre Svende uden Mesterstykke, der bekæmpedes
af Laugene.
Med Tekniken var Fabrikerne kommet til; de støttedes paa kongelige Bevil
linger, og deres Arbejdere stod udenfor Laugene.
Det mærkeligste af alt er dog, at Næringsfriheden, der skabte vor Hovedstads
Fremtid, blev bekæmpet med alle Midler af Haandværkernes egen Kreds.
Det vil føre for langt yderligere at skildre Laugsforholdene med de privili
gerede Laug, der begrænsede deres Medlemsantal, som f. Eks. Bagere, Barberer,
Vognmænd og Bryggere. Billedet udviser for os kun de snærende Baand, der
lammer al Foretagsomhed og Udvikling, noget nær det samme, som vore Ar
bejdsgiver- og Arbejdersammenslutninger bærer henimod —i mindre Indtægt for
det hele Samfund.
Efterhaanden kom saa de nye Virksomheder, der ikke kunde rummes inden
for denne snævre Arbejdsordning. Dampen indledte Aarhundredet, og i de halv
tredsindstyve Aar bredte dens Følger sig langsomt. I 1839 havde Danmark 23
Fabriksdampmaskiner og 8 Dampskibe. Saa kom Dampmøllerne, og efter at
Industriforeningen i 1838 var stiftet, tog Maskindriften Vækst. Det gik lang
somt, men i Løbet af et halvt hundrede Aar var det Aartusinder gamle In
ventar til Livets Fornødenheder ændret til det, vi nu kender i yderlig forbedret
Maalestok. Jernbanen kom den 26. Juni 1847, først fra København til Boskilde,
efter 1852 til Korsør, og København stod nu i Dampforbindelse med det øvrige
Europa ved Dampskibene til Kiel.
F ra de Aar begyndte den Kulturudvikling, der har gjort Kaal paa Natural
økonomien, skabt den mekaniske Teknik og det specialiserede Samfund, vi
nu lever i, et Maskineri med tusinde Hjul, drevne af den Kraft, Videnskaben
har fravristet Naturen.
Men tænk, at det er vore Samtidige, der var de første i dette! En Menneske
alder er nu 60 Aar, og for 60 Aar siden var alt dette lige begyndt. Det Mellem
led, der forbinder os med vort Samfunds Dagning, er vore Forældre, højt reg
net vore Bedsteforældre for de unges Vedkommende. I 1918 døde en Overpræsi
dent, der var født 1834!
Og vender vi os saa til Arbejderbefolkningen, saa forstaar vi den umaade-
lige Betydning, den har faaet for vort daglige Liv.
Frederik den VI’s Københavnere kunde med Bøndernes Hjælp og Besigna-
tion i deres overvættes Brug af Tjenestefolk klare sig uden Almue. Tænk en
moderne københavnsk Bourgeois uden Arbejdernes Skare og prøv ikke paa at
tænke et Kollektiv i den Situation!
Det gik kun langsomt op for Arbejderne, hvor stor deres Betydning var
endnu den Dag i Dag staar det ikke alle klart, at Arbejdet er det eneste, der
repræsenterer Værdi, uden det er alle Verdens Skatte nytteløse og værdiløse.
Arbejderbevægelsen begyndte i Fyrrerne. De sociale Spørgsmaal, som man
skulde ti o, den franske Bevolution havde rørt kraftigt ved, interesserede ikke
Intelligensen, og for den herskende Overklasse var Arbejderne kun nyttige Brik-
ker. Grüne i »Københavnsposten«, springvis Goldschmidt i »Corsaren«, rørte
\e d disse Spørgsmaal, men kun for at »nakke« de store og uden Forstaaelse af
Spørgsmaalenes Betydning.
Som den første, der viste Fortsaaelse for Arbejdernes Sag kan nævnes den