130
ældre Tider, dels er Emnet saa omfattende, at vor snævre Plads ikke kan
rumme det, og vi slutter her vor Indledning af, idet vi stiller Thorvald Stau-
ning med fuld Fø je som den sidste i Rækken af den skildrede Kæde, der be
gyndte med Biskop Absalon.
Det er nødvendigt for Forfatterens, iøvrigt efterhaanden stærkt medtagne
»gode« Rygtes Skyld, udtrykkeligt at gøre opmærksom paa, at det for at und-
Fr. Borgbjerg
Th. Stauning
gaa, at disse 120 Sider blev et raslende Skelet af tørre Navne og Tal, har været
nødvendigt for hver enkelt Periode at behandle enkelte Grupper af Køben
havnere mere udførligt end andre, og vi har da altid valgt de Grupper, der
bedst karakteriserer Tiden. De benyttede Kilder er O. Nielsen’s »København«,
Rørdams Universitets Historie, Brun’s »København«, Marcus Rubins to Bøger
om Frederik den YI, Villads Christensens 1840—1857, og iøvrigt de foreliggende
Leksika som Salomonsen, Bricka, Dahl og Engelstoft, samt i høj Grad Statskalen
derne og dansk Adels Aarbog. Men iøvrigt har vi sanket paa mange Agre og
erkender ærligt, at vort Udbytte kun er for en »Fattigmutters« Bundt at regne
meget Straa og ikke meget Kerne. Historie og Kulturskildring er dette ikke og
»en blaa Bog fra Absalon til Stauning«, kan kun skrives af 20 Professorer. Gid
de vilde gøre det!
Palle Rosenkrantz.