BogenomKøbenhavnerne

136

ligaandsbrødrene byggede Hospitaler til de Syge, der blev rejst særlige St. Jørgens-

gaarde (en laa ved St. Jørgens Sø) til de Spedalske, Tiggermunkene begyndte at

tage sig af de fattige og forældreløse ud fra Ordene »hvad I gør mod den ringeste

a f disse mine Brødre, det gør I mod mig«, Slaveriet blev ophævet som ukristeligt

og uforeneligt med den kristne Grundtanke om alle Mennesker som »Brødre og

Søstre i Christo«.

Med sit Forbud mod at tage Bente og mod at udnytte andres Svaghed eller

Nød blev Romerkirken med hele sin vældige Autoritet en Værner for alle dem,

som Oldtidssamfundet ganske simpelt havde kastet over Bord som værdiløst Spild.

Og i Kirken kunde selv den jævneste af Herkomst ende som Bisp og de store

Herremænds Ligemand, — Kirkens Hierarki var en Stige, som enhver, der var »due

lig og gudhengiven« kunde vandre op ad. Først i Middelalderens Slutning kom

Forfaldet og det lykkedes »denne Verdens mægtige« at lægge Haand paa Kirkens

store Embeder.

Det vi nu vil kalde »Proletariatet« levede under Kirkens værnende Vingefang.

De store økonomiske Bevægelser virkede naturligvis da som nu stærkt ind paa

Almuens Levevilkaar. F. Eks. bragte Amerikas Opdagelse i 1492 nok et stort Op

sving i det økonomiske Liv, bl. a. ved den store nye Tilførsel a f Ædelmetal, der

fulgte i dens Spor. Men for den arbejdende Almue betød det snarest forringede

Kaar. Datidens Arbejdere havde ikke nogen Organisation, der kunde tvinge L øn

ningerne op i samme Forhold som Varepriserne, og skaffe dem Andel i de store

nye Rigdomme fra hinsides Havet, der for Resten knuste den mellemeuropæiske

Mineindustri, og kastede Minearbejderne ud i Arbejdsløshed. Og Arbejdsløshed

dengang vilde sige det samme som at man blev Landseknægt og levede a f

Kriger-

liaandværket

, som faktisk

var

et Haandværk. Atter i denne Forbindelse var det

kun mindre Dønninger af de store Bevægelser ude i Verden, der ramte Køben

havnerne. Middelalderen, som man a f religiøse Propagandagrunde her i Landet

har været saa ivrig efter at forsyne med Prædikatet »den

mørke

Middelalder«, er

paa dette som paa saa mange andre Omraader sørgeligt undervurderet. Dens so

ciale Forhold var langt bedre end man som Regel tænker sig. Selv

K arl Marx

sukker et Sted i sit berømte Kampskrift »Kapitalen« over »Middelalderarbejderens

tabte Paradis — «

Da Reformationen brød Kirkens Magt og fra en selvstændig, myndig Faktor i

Statslivet, gjorde den til Statsmagtens — og det vil atter sige den herskende Klasses

og Kongemagtens — lydige Redskab, havde Menigmand ligegodt mistet en kraf

tig Støtte.

Efter Reformationstidens Brydninger kom en ny Periode, der atter ændrede

Rammerne om den arbejdende Københavners Liv. Det er den Tid man plejer at

kalde

Merkantilismen.

Merkantilismen, der egentlig daterer sig fra Aar 1661, da Frankrigs hele Industri

og Finansverden blev underlagt den stærke Statsmand

Colbert

, minder med sine

spærrede Grænser og sin regulerende Indgriben fra Statsmagtens Side i mangt og

meget om den Tid, vi nu lever i. Erhvervslivet maatte ikke længer vokse frit, men

skulde under Statens store Havesaks for at blive lige saa »velfriseret« og snorlige,

som de franske Enevoldskongers Haver. — Toldmure og Eksportforbud skulde

dæmme op for Import a f fremmede Varer og det blev saa den hjemlige Industris

Sag at skabe Erstatning. Mange a f disse nye Industrier var naturligvis kunstigt