BogenomKøbenhavnerne

mellem Mestre og Svende afløstes a f den sociale Modsætning mellem

Arbejdsgiver

Arbejder

, der hver for sig forskansede sig i deres store Organisationer, der hyp

pigt tørnede sammen i de store Lønkonflikter,— til Skade for Produktionen og

Landets Økonomi som Helhed. Først i den nye italienske Korporationsstat og i

det nye Tysklands stærke Understregning af Folkefællesskabet ser man Forsøg paa

at bygge Bro over den Kløft. løvrigt bar mange a f de Tanker, der dæmrer for vore

Dages Socialreformatorer deres Udspring fra de Ideer, der i sin Tid blev formet i

Pave Leo XIII berømte Hyrdebrev om de sociale Spørgsmaal, »Berum novarum«

i 1870. Ogsaa her i Landet er der Tendenser til at nærme de to Parter, der jo dy

best set

har

fælles Interesse i Virksomhedens Trivsel, til hinanden, og undgaa øde

læggende og opslidende Arbejdskonflikter. I den Henseende har Den faste Vold

giftsret, der oprettedes 1900 og fik nye Hammer om sin Virksomhed i 1919, betydet

overmaade meget.

Foruden

Industriarbejderen

har de senere Decenniers stærke Udvikling skabt

andre betydelige, nye Grupper af arbejdende Københavnere. Trafikkens vold

somme Stigning har medført, at vi har faaet en stor Stand af Trafikfolk, Sporvogns

konduktører, Jernbanefolk, Chauffører — og hvorfor ikke nævne Flyverne med.

Vender vi et Øjeblik Opmærksomheden bort fra Haandens Arbejdere og Funk

tionærstanden og ser paa de talrige Københavnere, der kommer ind under Be

grebet

Aandsarbejdere

, bemærker vi ogsaa

der

Organisationslivets stadigt stigende

Betydning.

Lægerne

har i »Almindelig Dansk Lægeforening« skabt sig en ual

mindelig fasttømret faglig Organisation, i hvis Hænder en ikke ringe Indflydelse

er lagt, Juristerne har i Sagførerraadet faaet et Organ a f stor Indflydelse indenfor

Standen i dens Forhold til Offentligheden samtidig med at »Juristforbundet« i Lø

bet a f de sidste 4 Aar er vokset til en anseelig faglig Sammenslutning paa bred

Basis. I »Koda« har Komponisterne faaet et virksomt Værn for deres Bettigheder

og økonomiske Interesser, Pressens Folk har i Journalistforbundet, der er den

egentlige Fagorganisation og i Journalistforeningen, der har et mere selskabeligt

Præg, skabt to gode faglige Bammer. Ogsaa Forfatterforeningen har i de senere

Aar lagt stadig stigende Vægt paa det fagligt-sociale, og de to store københavnske

Lærergrupper, Kommunelærerne og Kommunelærerinderne, har opbygget yderst

effektive faglige Organisationer. Ved Siden a f disse og andre lignende store Sam

menslutninger a f talstærke Faggrupper, der indtager en vigtig Stilling i Sam funds

livet, findes der jo et meget stort Antal af mindre Organisationer med mere spe

cielle videnskabelige eller lignende Formaal. Et meget stort Antal a f kendte Kø

benhavnere møder vi ogsaa ved at blade i Skuespillerforbundets, Skuespillerfor

eningens og Teaterdirektørforeningens Medlemsprotokoller. Ogsaa der spiller det

organisatoriske og sociale en betydelig Bolle, meget mere end f. Eks. i de forskel

lige bildende Kunstneres Foreninger.

Samtidig er den gamle Tids ret faatallige Skrivere, Bogholdere og Copister blevet

afløst af den store Skare a f Kontorfolk, der i 1900 blev sammensluttet med Han

delsmedhjælperne i »Handels- og Kontormedhjælperforbundet«. I Øjeblikket reg

ner man med, at der ialt er ca. 50.000 Kontorfolk her i Byen. Denne den danske

»Hr. Larsen« har nu ikke, saaledes som man med en vis agitatorisk Tendens

bar villet fremstille det i et Teaterstykke her i B}æn, »tabt Melodien«. Bevares,—

det kan ske, navnlig hvis »Hr Larsen« er paa Kontor hos en czaragtig Arbejds

giver, -forslige »vi-alene-vide-Folk«

findes

jo , selvom de er faatallige. Men stort

138