BogenomKøbenhavnerne

137

holdt i Live, og havde ikke den naturlige Grobund i L a n d e t o g Handelen blev

ret naturligt bastet og bundet. Men saa søgte den nye og fjernere V e j e v i fik de

store oversøiske Kompagnier.

Vi er inde i den Udvikling, der er kendt af de fleste: Haandværket forvandles grad

vis til en begyndende Industri i større Stil. Handelen samles for Storhandelens Ved

kommende i store Selskaber, en

Detailhandlersland

dukker frem samtidig med at

Københavns Vækst øges, saa

Varefordelingen til Forbrugerne

gav Plads for den ny

Handelsstand, Manden i Butikken.

Den arbejdende Borgers Skæbne er naturligvis knyttet til Landets Fæ lles

skæbne, — og Tiden fra Deformationen til Begyndelsen af forrige Aarhundrede

har ikke været vort Land gunstig. Danmark blev fra en Stormagt reduceret til et

lille Land. Selve København voksede ganske vist stadig i Kraft af, at den var Ene

voldskongernes Besidensstad og Landets Flaadehavn, dets eneste Universitetsby

og i det hele taget Kulturlivets og Samfundslivets Centrum. Men bag hele Enevæl

dets Glimmer, skjulte der sig megen Fattigdom og Elendighed i København. Vi

behøver ikke engang at vende de allermørkeste Blade under de store Epidemier

eller Bombardementet, for at se, at Kaarene ikke var de lyseste for den jævne

Mand.

Indenfor Haandværket opstod den store internationale »Zunft« med dens mange

— ofte barokke, ofte ganske gemytlige — Haandværkerskikke. Samtidig støder

man paa Arbejdsstridigheder mellem Mestre og Svende, der ofte medfører Stats

magtens Indgriben. Ogsaa hvad selve

Arbejdsgdelsen

angaar, er Linien nedadgaa-

ende. En ikke altid lige sikker tysk Smag sætter sit Præg, og den enkelte bliver mere

efterladende med sin Arbejdsydelse. »Vore Haandværksmænd er alle dyre, arbej

der langsomt og oftest slet og uden Smag«, fastslaar Bladet »Policeyschriften« i

Aaret 1790.

Linien fortsættes nedad gennem de nlyksalige Aar 1801 og 1807, hvis Ulykker

mest direkte og føleligt gik ud over Københavnerne, og kulminerer økonomisk

set i Statsbankerotten i 1813.

Først efter 1820 er det, man igen ranker Byggen og tager fat. Og i den kom

mende Opgangstid førte det arbejdende København godt an.

Fødselsoverskuddet steg, Produktion og Omsætning steg,—kort sagt, man var

inde i en Fremgangens Periode paa alle Felter. Industriforeningen oprettes, Skoler

til Haandværkernes Uddannelse dukker frem, i 1840 oprettes Haandværkerfor-

eningen og i 1862 ophævedes den ældgamle Laugsordning til bordel for nye Orga

nisationsformer, der bedre svarede til Tidens faktiske Forhold i Erhvervslivet, fra

den polytekniske Læreanstalt, som i 1829 var blevet oprettet af H. C. Ørsted, ud-

gaar en Stab af dygtige Ingeniører til den frembrydende Industri og Handelslivet

arbejder sig frem ad nye, større Baner. Det turde være nok blot at minde om,

hvad der under

C. F. Tietgens

geniale Førerskab blev skabt i »de høje Hattes Tid«

af Stor-Virksomheder som f. Eks. Det forenede Dampskibsselskab, Store Nordiske

Telegrafselskab, Burmeister og Wain, De danske Sukkerfabriker, — derfor Besten

morsomt nok har til Huse paa en Grund, hvor i sin Tid det ældste danske Sukker-

rafinaderi, der opstod i Merkantilismens Periode, ogsaa laa , luborgs Fabriker,

Københavns Telefonselskab, — ja, man kunde nævne adskilligt liere, der siden

blev store og gode Arbejdspladser tor den arbejdende Københavner. Under alt

dette blev helt nye Skillelinier skabt. Laugstidens

Fællesinteresse

indenfor Faget