BogenomKøbenhavnerne

134

Nordfi ankrig. De lagde Grunden til en Klædefabrikation, der skabte et a f de første

Handelsprodukter nordfra ved Siden af rene Naturprodukter som Fisk og Rav.

Det var

Friserne

, der først havde bragt Liv i Handelen med Uldvarer nordfra, en

Handel, der væsentlig fulgte Rhinen og senere tog et stærkt Opsving i Flandern.

Ogsaa Metallerne, — Tin fra Devon og Cornwall, Kobber og Sølv fra Harzen o. s. v.

— indgik som Led i et opblomstrende Handelsliv i Nordeuropa. Allerede i det 9.

Aarhundrede var Hedeby i Sønderjylland en ret anseelig Handelsby, i det 10.

Aarhundrede blev Visby i Gotland et Centrum for de frisiske Købmænds Opkøb

af Voks og Pelsværk. Da Lybæk opstod i det 12. Aarhundrede, blev det snart et

Hoved-Knudepunkt for hele Østersøhandelen og fik en vældig Støtte i Forbundet

med de øvrige Hansabyer, der tilsammen beherskede den store Handel i Øst-Vest-

Retningen, der i den tidlige Middelalder fandt Sted med Pelsværk, Voks, Hør,

Hamp, Rav, Tømmer, Korn, Huder, Talg og saltet Fisk, der gaves i Bytte for Tøjer,

Vin og Metalarbejder samt nogle a f Middelhavslandenes kostbare Varer, saasom

indiske Krydderier, der i det 12 .— 13. Aarhundrede naaede herop til Nordeuropa

over det saakaldte »Champagnemarked«, der senere — omkring Aar 1300 — af

løstes a f

Briigge

som Hovedplads for Samhandelen sydpaa. I dette Fletværk af

Handelsruter dukker ogsaa de danske Købmænd op paa forskellige Punkter. Men

hovedsaglig er det stadig

Silden

, der er vor førende Eksportvare. Hvert Aar i Au

gust og September holdtes de store danske Sildemarkeder i Skanør og Falsterbo,

hvor Tusinder a f danske Fiskere solgte deres Fangst til de tyske Opkøbere. Den

egentlige Sildehandel foregik altsaa paa den anden Side Sundet — omend stadig

paa dansk Rigsomraade, — og København var ikke længer dens Stapelplads. Men

naturligvis mødte Københavnerne talstærkt frem paa de to store Sildemarkeder.

Henimod Middelalderens Slutning er der opstaaet et kompliceret Handelssy

stem, hvis Veje fører som røde Traade gennem Europas Historie og ofte giver

Forklaringen paa Krige og andre store politiske Udslag a f Interessernes Sammen

stød. Og Nettet var efterhaanden blevet saa fast tvundet, at de store Forskydninger

i den internationale Handel i Nordvest- og Nordøsteuropa, som f. Eks. da Ant

werpen fortrængte Brügge som Handelscentrum for Klædevarer, da Vasco da Ga-

mas nye Besejling a f Indien skabte nye Baner for Middelhavshandelen eller da

Englænderne for Alvor rykkede frem som Handelsfolk, ogsaa indvirkede paa den

hjemlige danske Handel, og berørte de københavnske Købmænd mer eller min

dre direkte. Vi har en Maalestok herfor bl. a. i Antallet afSk ibe, der besejlede Sun

det. For at give et Indtryk af Udviklingen i Slutningen a f den Periode vi indtil nu

har beskæftiget os med, kan vi lige anføre, at medens der i 1497 kun gik 795 Han

delsfartøjer gennem Øresund, var Tallet i 1557 steget til 2251 og et Par Aar senere

var det oppe over de 3000. Og selv om vi ikke i Middelalderens Slutning kan op

vise Handelsdynastier som f. Eks. den tyske Familie

Fugger

fra Augsburg, hvis

Formue i Aarene 1475—1500 steg med

Procent aarlig

, og hvis Selskabskapital

i Aarene 1511—27 gav et Udbytte paa 5472

°/o

aarlig, saa har vi dog anseelige Køb

mandsfamilier paa denne Tid, der byggede Købmandsgaarde, der indgik i Rækken

af Byens fornemme Huse.

Den københavnske Købmand er fra Manden, der drev Tuskhandel med Rav

og Sild blevet til

den store Købmand

, der tænker og disponerer kontinentalt, —

han er blevet en Borger a f Format.

Ogsaa den

københavnske Haaiulværkerstand

gennemløb en rig og interessant