132 / 583
129
føromtalte Jernstøber P. F. Lunde, der i 1848 udgav et Skrift betitlet »Forslag til
forbed ring af de arbejdende Klassers Kaar«. Han var den første, der saa bort
politiske Synspunkter og banal Smaamandsvenlighed i faderlig Stil, og greb
Spørgsmaal an i sin sociale Kerne. Hans Hovedsætning var, »at Produktions
ordningen skulde bygges paa denl frie Association, saa enhver nogenlunde betyde
lig Intel esse bliver repræsenteret saaledes, at den kommer til Orde og der til
lagt saa megen Myndighed som det heles Vel og god Orden kan tilstede.« Med
andre Ord et Arbejds-Parlament.
I 1849 fik Lunde en Sølvpokal »fra Københavns Arbejdere«, og her møder
vi Arbejdernavnet for første Gang. Men kun Navnet, Arbejderne selv, Svendene,
lod ikke hø ie f ia sig, selv om Lunde fik Støtte fra Bondevenner, som I. A. Han
sen og Politikere som Rustmester Christensen
og dannede Haandværkeruddannelsesforeningen,
der i 1848 talte 900 Medlemmer og tog Ordet for
den almindelige Valgret paa Hippodrommøderne.
Disse Spirer kvaltes i den politiske Reaktion,
der fulgte efter Grundlovens Emanation.
I 1850 begyndte Fr. Dreyer sin agitatoriske
Virksomhed, der ikke satte Spor. Den franske
Socialisme begynder allerede i det 18. Aarhun-
drede, men først med Karl Marx og Frederik
Engels, faar den den Form, der trængte frem i
København. I Oktober 1871 stiftedes den inter
nationale Arbejderforening i Danmark. Postas
sistent Louis Pio, Boghandlermedhjælper Brix
og Skolelærer Poul Geleff, var dens Mænd, So
cialisten af 21. Ju li 1871, dens Organ, der 10. Maj
1874 afløstes af »Socialdemokraten«. De første Socialisters Vanskæbne er alle
bekendt. »Socialdem ok raten s Mænd var Skomager C. Hørdum, Skræder P.
Holm, Typograf Wiinblad (død for ganske nylig) og Hanskemager C. Knud
sen. Partiets Vækst var langsom set med Nutidsøjne, det var først i 1884 at
det ret tog Vækst og fik sine første to Repræsentanter ind i Rigsdagen, Holm og
Hørdum, og i Borgerrepræsentationen først i 1893, Jens Jensen og K. H. Klau-
sen. Men derefter gik det fremad med Kæmpeskridt. I 1929 afgaves 600,000
socialdemokratiske Stemmer, dets Rigsdagsmandater er nu over 100. I Borger
repræsentationen har Partiet siden 1913 haft absolut Flertal og 30 af Landets
Købstadskommuner har socialdemokratisk Flertal. 53 pCt. af samtlige Lan
dets kommunale Stemmer er socialdemokratiske og Partiet er i stadig Vækst.
I Tiden efter Krigen er dets politiske Historie Danmarks. I Erhvervslivet
er dets Magt og Indflydelse næsten altbeherskende og Partiets Sammenhold
er noget af et Eventyr. Udviklingen maa enhver hilse med Glæde, blot man
vilde forstaa, at de snærende Baands Tid maa være forbi.
En virkelig Skildring af Københavnerne i de sidste tyve Aar maatte erstatte
vore Grever og Geheimeraader fra tidligere Perioder med Navne som C. C.
Andersen, Jen s Jensen, P. Knudsen, Borgbjerg, Stauning, Lyngsie, Madsen,
Wiinblad, Nina Bang, Bramsnæs, Hauge, Skotte og saa videre, men dels er
alle disse Navne vore Læsere langt mere bekendte end selv de kendteste fra
Bogen om Københavnerne.
9
Jen s Jensen.