130 / 583
127
I voi Gennemgang har vi kun mødt fo lke t en Gang, det var i Grevefejdens
Tid, saa blev det for os et Begreb, og dets Rørelser var »Pøbeloptøjer«. Ene
vælden blev støttet af et fornemt Borgerskab, Struensee faldt for Hoffolk og Mili
tære. Grundloven blev fremtvunget af Borgerrepræsentanter og Universitetsfolk,
det første Arbejdermøde i 1872 blev slaaet ned af Husarsabler.
Og dog v ai det denne saakaldte »Pøbel«, det brede arbejdende Lag, der bar
København fra den Dag, Erik af Pommern gjorde Byen til Danmarks Hovedstad.
Den kommende Tids Historieforskere bør lade de altfor ofte vendte skim
lede politiske Arkivsager ligge og gaa paa Opdagelser i det brede Folks ikke
kortlagte Land.
Hvad ved vi om Arbejderne i København fra Reformationstiden til vore
Dage, hvor skal vi søge udtømmende Skildringer af Haandværkerlaugenes Liv
endsige af deres Personer? Vi har Studier over Middelalderens Gilder, enkelte
Træk af Laugslivet i det 18. Aarhundrede, og først med 1857 begynder de sam
lede Oversigter over Haandværkets og Industriens Arbejdere. Vi er undskyldte,
fordi vi i det foregaaende, der; efter Forholdets Natur kun kan støttes paa trykte
Kilder, er tavse om Københavns Arbejdere.
En Forfatter har sagt, »at Laugsvæsenet for Borgernes Virksomhed var det
samme som Fæstningen for dens ydre, oprindeligt en skærmende Vold, der
efterhaanden blev til et snærende Baand«.
Da Næringsfriheden kom, havde København 53 Laug og 9 Korporationer.
Tre af de gamle Laug, Færgemænd, Prammænd (Stenførere) og Silkevævere, var
forsvundne, udslettede af Tekniken og Dampmaskinen. F ra 1840—61 er kun
50 Laug, der repræsenterer de kendte Haandværk og Detailnæring, desuden er
der de 9 Korporationer. I 1841 omfattede Laugene og Korporationerne 15,717
Personer, i 1857 20,363. I 1840 var der lige mange Mestre og Svende (5524 og
5532) og halvt saa mange Drenge (2693). I 1857 kulminerede Tallene: Mestrene
(6998) og Svendene (9600), Drengene naaede aldrig over 2776 i 1845. Korpora
tionen Værtshusholdere, Øltappere og Kaffeskænkere (924), de laveste, større
Slagtere (106). Men der var Laug, der kun talte ti Medlemmer eller derunder.
Det var de gamle Haandværk Kandestøbere, Sværdfegere, Blytækkere- o. s. fr.,
der var ude af Kurs.
Laugene var efter tysk Mønster med tyske Skikke. Drengene gjorde Svende
stykke og blev Svende, optagne i Svendeherbergerne med Drik og Pengeafpres
ning, naar man samledes om Laden under Oldgesellens Formandsskab. Svende
nes Løn var naaet til 64—72 Skilling Dagløn. Arbejdstiden fra 6 Morgen til
8 Aften, for Svendene fra 4 Morgen til 6 Aften. De højstlønnede Svende naaede
ikke 5 Mark i Dagløn ved Akkordarbejde. Naar Tiden var inde, og Forholdene
tillod det, skulde de for at blive Mestre, lave et Mesterstykke, der bedømtes af
Oldermanden i Lauget og to Skuemestre. Mestrene bestemte selv Tilgangen, og
det var dyrt at lave Mesterstykke.
I Mesterkredse herskede et utaaleligt Kancelliskriveri i Statens Mønster,
Laugene vaagede ivrigt over deres egne Omraader, og det er pudsigt at tænke
paa, at den Arbejderorganisation, der; i nogle og halvfjersindstyve Aar er vokset
op paa den frie Næring, frivilligt har spændt sig i stramme Kancellibaand. In
denfor Haandværkene vaagedes over alle Detailler. Bagere passede paa Kukken-
bagere, Jernstøbere og Smede skændtes om, hvad de maatte lave, og udenfor