BogenomKøbenhavnerne_1936-37

136 / 583

133
Eftei den føiste l i ds sildefiskende og handlende Folk, møder vi den arbejdende
Københavner som Gildesbroder og senere som Laugsbroder.
Disse Gilder og Lang blev ofte saa mægtige Faktorer, at Øvrigheden saa ikke saa
lidt skævt til dem og til deres Krav om em Venskab og ens Fjendskabfor alle Brød-
iene. Det kom endda saa vidt, at Biskop Johan Kragi 1294 udstedte et Forbud
mod alle Gilder og lignende Organisationer i København.
Gilderne,— der ikke var delt efter Fag, men omfattede Borgere af forskellige
Næringer, havde deres største Blomstring paa Yaldemarernes Tid. Omkring Mid­
ten af det 12. Aarhundrede tager Dannelsen af de egentlige Haandværkeilaug fat,
og man er her ved den første egentlige sociale Kamp.
Gilderne var blevet »de mægtiges« Organisation, og de smaa Haandværkere be­
gyndte nu at organisere sig i egne, udpræget fagligtprægede Laug. Mange Steder
kostede det voldsomme Kampe, der ligefrem førte til hele Bykrige, hvilket man
ved at blade lidt i de gamle tyske Byers Historie faar Vidnesbyrd nok om. Her,
hvor vi er mere fredeligt sindede, gik det mere ublodigt for sig. Men derfor var
Kampen ofte bitter nok endda.
Og ser man paa Næringslivets Udvikling i København— ligesom iøvrigt i vore
andre Byer — i Middelalderen, saa ei der en Ting, man stadig maa have for Øje:
Hansastædernes knugende Overmagt. Selve Produktionen, den indenlandske Frem­
bringelse a f Varer, fulgte en lignende Udviklingslinie her som i andre Nabolande,
f. Eks. i Tyskland. Men Afsætningenaf Varerne var det helt galt med til Tider.
Fra Historien kender vi alle den haarde Kamp og de talrige Krige, der førtes for
at bryde Hansavældet og skaffe Danmark »en Plads i Solen« paa Verdensmar­
kedet. Vi husker Beretningerne om Erik Menvedsforgæves Forsøg paa at trodse
Hansaen, Valdemar Atterdagsmere heldige nye Fremstød, der bl. a, medførte, at
en a f Hansaforbundets store Forposter mod Nord, Visbgpaa Gotland, blev bragt
til Fald. Vi ser København blomstre op under Kristiern I,der gav den store Han­
delsforordning, der udelukkede de fremmede Agenter i hele Vintersæsonen og op­
hævede Hausaens Forposter i selve Danmark, de saakaldte »tyske Kompagnier«,
og i 1490 ser vi Kong Hansrette et nyt Stød mod Hansaens Handelsmagt her ved
at aabne for de engelske og hollandske Købmænd paa lige Vilkaar med Hansaen.
Men faktisk blev vi jo først frigjort for Hansaens Greb i Kværken paa dansk E r ­
hvervsliv, da Peder Skram slog dens Flaade i Svendborg Sund i Jun i 1535.
Hvorledes møder vi da »den arbejdende Københavner« indenfor denne Ramme
af historiske Kendsgerninger, som vi her blot antydningsvis har berørt, for ligesom
at give et Historiens Akkompagnement?
Dels møder vi ham stadig som Købmanden, der sejgt og haardnakket søger at
udnytte sin Bys gunstige Beliggenhed, — trods Hansaens overmægtige Konkur­
rence, og at placere sig i det opblomstrende Handelsliv, der i Middelalderen tog
Form omkring Østersølandene som et Verdenshandelens nye Interessefelt, der
snart skulde blive jævnbyrdigt med det andet og ældre, der under Romerrigets
Auspicier var vokset op omkring Middelhavets Kyster. Vi ved fra Oldfund, at vore
Forfædre i Folkevandringstiden handlede en Del med Romerne, bl. a. købte de
Metalkar og Glas fra de kejserlige romerske Fabriker i Rhinegnene, og Vestfrank-
rig blev anløbet a f Snækker fra baade Irland og Skandinavien, der kom for at
købe Vin og Salt. Købe eller røve, som det nu bedst lod sig gøre. Allerede i Romer­
tiden var der blevet oprettet nogle romerske Uldvæverier baade i England og i