BogenomKøbenhavnerne

B .

K Ø B E N H A V N E R N E I E R H V E R V S L I V E T

E N K O R T O V E R S I G T

N nutidig Genspejling af det allerældste Københavns Liv i Arbejdets Hver

dag finder man bedst paa et saa fjernt Sted som i den østislandske Fjord

»Siglufjordur«, — vel at mærke: hvis man tager derop i Sildesæsonen.

Naar Sildebaadene landsætter deres sølvglitrende Fangst, rører der sig mellem

den lille Bys Boder og Træhuse et myldrende Travlhedens Liv . . . . Arbejdet

kalder »alle Mænd a f Huse«, som det hedder i det gamle danske Hærbud. Fang

sten skal bjerges, Fisken virkes — og saa handles der.

Ser vi bort fra selve Arbejdsredskabernes tekniske Forbedring og den ændrede

Handelsform — for naturligvis betjener de islandske Sildematadorer sig af Tele

graf og Radiotelefon, naar de store Ladninger skal afsættes paa det engelske eller

kontinentale Marked, — saa har vi her Billedet af det ældste København, Sildehan

delens By ved Sundet.

Indbyggerne i den før-absalonske By

Havn

øste a f Havets Rigdomme, — og

det vil atter sige, at de havde deres væsentlige Indkomst fra Silden, der dengang

gik anderledes stimetæt gennem Sundet end nu. At de ogsaa drev noget Landbrug,

siger sig selv, — hver Husholdning var jo i de Tider et lille Erhvervssamfund for

sig, der dækkede sit eget Behov af Fødemidler og Klæder, — stort set. Med Silde

handelen fulgte megen anden Tuskhandel, og det vi her taler om som det ældste

København — idet vi ser bort fra en langt ældre Boplads for Stenalderfolket, som

man har fundet Spor af, — har da været en Handelsflække, der takket være sin

gode Beliggenhed ved »Dybet« mellem Bremerholm og Sjælland, ret tidligt i Vi

kingetiden fik sine Boder, hvorefter senere Byens ældste Gader fik Navn som f.

Eks. »Saltboderne«, der laa, hvor nu den nederste Del af Nørregade ligger, »Sko

boderne«, der senere i Folkemunde blev til Skovbogade og »Smedeboderne«, der

udgjorde en Del a f det nuværende Kattesundet. De ældste Bybetegnelser »Gamle

Bode-Havn« og Saxos Navn for Byen »Købmandshavn«, der blev staaende som

Byens Navn gennem Tiderne, bekræfter, at de ældste Københavnere var Hande

lens Mænd.

Det var i hine Tider, da man »handlede med Spyd i Haand«, — for Folkene

paa de fremmed Skibe, hvis Sejl tonede frem i Kimmingen, havde ikke altid godt

i Sinde. Der er ingen Tvivl om, at de gamle Københavnere, der holdt til ved

Boderne i Havnen øst for St. Nicolai, har bidt saa godt fra sig som de formaaede,

naar ubudne Gæster kom til Huse og vilde tage deres Varer og kun give Hug i Bytte.