145 / 583
K Ø B E N H A V N E R N E I P R E S S E , L I T T E R A T U R
O G V I D E N S K A B
F
.'OLKET lader sig ikke mere paatvinge sine Helte, det kaarer dem selv. Føl
gen er, at Udvalget for et kræsent Øje tager sig noget blandet ud, og til
Tider er der opløftet Jammerklage herover, især over Sportsheroers og
Sportsheroiners og Filmsguders og Filmsgudinders næsegruse Tilbedelse. Man
kan med mange Argumenter vende sig mod de protesterende. Hvorfor maa Fo l
ket ikke raade for sin egen Smag? Det er dog bedre, at det beundrer aabenlyst,
end at det hykler. Man gør sig den samme Tanke ved Kirkegaardskritikken.
Hvorfor skal Kirkegaardene være Slotsparker og Mønsteranlæg? Hvorfor maa
de Efterladte ikke faa Lov til at give deres Følelser naivt Udtryk efter deres
Smag? Hvad har Æstetik at bestille paa den jævne Almenes Sørge- og Minde
steder?
Saaledes ogsaa Folkets Kaaringer af hjemlige og internationale Storheder.
Det er godt, at en oprigtig og uselvisk Beundring kan sætte Skarerne i Bevæ
gelse. Et kraftigt Hurra er ikke mindre sundt end en hjertelig Latter. Hvis
man misbilliger Objekterne, maa man erindre, at Hyldesten undertiden ogsaa
finder en værdig Genstand. Vore Politikere oplever i enkelte Tilfælde en Aner
kendelsens Dag, til hvilken de virkelig har gjort sig fortjente.
Og dernæst: kan folkeligt Bifald og Hyldest være til nogen som helst Glæde for
den af Kulturen fortjente Mand? Bør han ikke stoppe Fingrene i Ørene for at
undgaa Larmen, selv om den afstedkommes til Ære for ham. Det er jo, hvor
Talen er om Kulturbedrifter, ikke Resultaterne, der fejres, ikke Aandens Magt
og Glans, men en rent ydre og ynkværdig Omstændighed, for Eksempel en Fød
selsdag. Den store Mand har staaet, siddet og ligget mellem os, medens Jorden
halvfjerdsindstyve Gange fuldførte sin Rotering om Solen. Han skal leve.
Han skal have Fakkeltog. Herren ved, hvem der har opfundet Fakkeltogene.
Man har oplevet nogle Stykker efterhaanden, og det skal præciseres, at værre
Adspredelse gives ikke, hverken for dem, der godtroende aser af sted med Fak
lerne, eller for dem, der er opstillede paa Gader eller Altaner og nyder Skuet.
Hvorledes Modtageren selv er til Mode, skal vi ikke kunne sige, da vi endnu
ikke ei fyldt de Halvfjersindstyve. Men det maa jo være rædsomt.
De store Mænd — og store Damer — skabes i vor Tid ikke af sig selv. Det
tagei nemlig Tid at gøre sig rigtig berømt, og inden Udødelighedsæblet hernede
bliver saftigt og modnet paa sin Gren, er det forlængst plukket og ad kunstig Vej
i en Couveuse udklækket og gjort færdigt. Dette besørges af Pressen.
Se Opfinderen. En god Vej til at blive berømt. Man behøver skam ikke at
op in e noget, der staar sin Prøve. Man behøver bare nogle Hylder Isenkram-