BogenomKøbenhavnerne_1936-37

151 / 583

148
men ogsaa til at skaffe den bedst mulige Assistance af europæisk berømte Diri­
genter og Solister.
Man har for saa vidt ingen Grund til at sørge over det, naar man tager i Be­
tragtning, at foruden Teatersalens nogle Hundrede Tilhørere kan flere hundrede
Tusinde i deres Hjem lytte til disse Koncerter.
Lad os kaste et Bilk ind i et saadant Hjem, hvor den kombinerede Gram­
mofon- og Badio-Højtaler er vor Tids uundværlige Del af Møblementet, og lad
os høre, hvordan den benyttes i borgerligt Gennemsnit. E r Humøret til det,
aabnes den første Gang under Frokosten, naar Fruen er alene med det yngste,
endnu ikke skolepligtige Barn, og maaske har hun en Veninde paa Besøg. Mu­
siken fra Wiwex, eller en anden af de store Bestauranter, lyder, passende dæm­
pet, i Spisestuen. I Pausen kan man høre svag Summen af Stemmer fra Restau-
ranten, Latter, Baslen af Knive og Gafler og enkelte lydelige Udbrud. Og Fruen
og Veninden snakker ligesaa ugenert under Musiken som Publikum paa Restau-
ranten.
Det kan dog hænde, at Fruen et Øjeblik afbryder og lytter til en Violin, der
smægter Mastalainensungarske Folkevisetoner gennem Rummet, eller at Ven­
inden studser ved de brede Klange af Gounods Judex og netop faar indskudt:
— Aa, den elsker jeg, før Passiarens ubrudte Strøm glider videre.
Til Eftermiddagsteen kan man gaa ud fra en nogenlunde parallel Gentagelse
— den kan varieres lidt med Grammofon-Udsendelser fra Sverige, nye Tone­
films-Arier eller Operettemusik fra et Eftermiddags-Ensemble. Men Udbyttet tør
kaldes nogenlunde det samme. Børnenes Hjemkomst fra Skolen, undertiden
med et Par Kammerater, kan føre til Afbrydelse af Radioen. Der er en ny Jazz-
plade, en eller anden Trot, Rag, Blues eller Tango, der øjeblikkelig maa spilles,
eller Moorefra den nye Film, hvis det kommer højt — ellers er der jo
baade det uimodstaaelige Mandfolk Maurice Chevalier og den sjove Gracie
Fields. . . .
Naar Kaffen efter Middag er indtaget, Pressens Radioavisog Aftenaviserne
gennemgaaet, melder Koncert-Mulighederne sig. Dér har hvert Hjem sin særlige
Smag og Musikalitet — eller det modsatte!
Der er den Lytter, som aldrig kan komme ud over Begejstringen for den mi­
rakuløse Mekanisme,Radioen nu een Gang er, og som derfor ustandseligt Afte­
nen igennem skifter. Næppe har han hørt en Første-Sats af en Mozart-Symfoni
fra London, før han stiller ind paa en Verdi-Opera fra Rom for et Øjeblik efter
at lytte til lidt »lettere Musik« fra Wien, Tschaikowskis Violinkoncert fra Bu­
karest og en Stump af Ouverturen til Jægerbrudenfra Berlin.
Saa er der Wagner-Entusiasten, der fanatisk lytter Aftnen igennem med
ubrudt Trofasthed paa hele Götterdämmerung.Og der er Kammermusik-Dyr­
keren, der følger Pro arte-eller Lener-Kvartetten, overalt, hvor deres ædle Stry­
geklange genlyder i Æteren.
Men selv i den musikalske Familie, hvor man ellers gerne lyttede til en Sym­
fonikoncert, hvor Toscanimaaske dirigerer, kan det ske, at Forældrene maa høje
sig, fordi Børnene har »et Par unge Venner til The« og derfor kræver Omstil­
ling til den blændende Jazz-Musik fra Savoy.Det er i alt Fald ikke i denFamilie,
der lyttes — en sjælden Gang — til de gamles Radiobal!