S P O R T
D
ER er utvivlsomt mange Københavnere der, naar de blader deres Man
dagsavis igennem, ender med at smide den fra sig med et vredt Udbrud:
— Æv, Sport det hele, ikke andet end Sport!
Ja, skønt vi langtfra er »naaet saa vidt« her — det er en højst subjektiv Ud
talelse, men jeg er jo ogsaa Sports journalist — som i Sverige, hvor de store
Blade i mange Tilfælde bestemmer Avisens Sideantal efter 1) Sport, 2) Annoncer
og 3) hvad der ellers kan være at skrive om, saa kommer man jo ikke uden
om, at Omtalen af Sporten udgør en væsentlig Bestanddel af Mandagsavisens
Indhold, til Forargelse for alle dem, der ikke kan finde nogen Interesse i
at læse om Maal og Odds og Rekorder og Mesterskaber, men rigtig nok ogsaa
til Glæde for alle de Tusinder, for hvem Sport og Idræt er kommet til at spille
en fremtrædende Rolle i den daglige Tilværelse.
Thi at det virkelig drejer sig om mange, mange Tusinder, fremgaar bl. a. af,
at de Blade, der gør noget ved Sporten, har et større Oplag
om
Mandagenend
paa nogen anden Hverdag. Konklusionen giver sig selv: Den
Dag
i Ugen, Avisen
biingei mest Sport, har den flest Læsere, altsaa maa Sporten interessere.
Men er det saa mærkværdigt?
Hvor mange af Storbyens unge Mennesker nu til Dags er helt uden Forbin
delse med Sporten? Det kan ikke være nogen stor Procentdel. Først i Skolen,
siden i Soldateitjenesten, paa Værkstedet, i Forretningen, paa Kontoret faar de
næsten uundgaaeligt Sporten og Idrætten paa nært Hold, og bliver de ikke selv
aktive Idrætsdyrkere, skal de i hvert Fald være meget upaavirkelige for ikke at
fatte lidt Interesse for Sporten under en eller anden Form .
Som saa mange andre »Opfindelser« er Sporten af forholdsvis ny Dato.
Det ei jo ikke min Opgave her at bringe en Beretning om den danske Idræts-
bevægelses Historie, men det kan maaske interessere en og anden at erfare, at
den første egentlige Sportsklub blev stiftet i 1866, den første Fodboldkamp, i
Hovedtrækkene spillet efter de Regler, der anvendes nu, fandt Sted i 1883 og det
føiste offentlige Kapløb til Fods foregik 1892. Længe før disse Aarstal havde
man naturligvis dyrket Gymnastik, Skydning og andre Idrætter, dels i Skole og
Hær, dels frivilligt paa Højskoler og andetsteds, men det store Opsving for Spor
ten kom i Aarene 1890 1900 og fortsattes i det ny Aarhundrede. I Spidsen
gik Idi æts-Pionei er som
Engen Schmidt, I. P. Muller, Paul Petersen, Clod-Hansen,
Holger Nielsen, Kalkau, Fr. Knudsen, Sglow,
Brødrene
Forchhammer, Edgar
Aabye, H. C.
V.
Møller, Th. Reingaard
og
P. L. Jacobsen.