156
Yi kan bedst overbevise os om Tingenes Tilstand ved en Sommersøndag at
tage en Rundtur i Storkøbenhavn. Den bliver langstrakt, saa vi bliver nødsaget
til at gøre Turen i Bil, ellers naar vi det ikke.
Og endda maa vi tidligt op.
Lad os begynde ligesom Solen, der staar op i Øst. Yi starter altsaa et Sted
paa Østerbro og vælger Turen ud ad Strandvejen. E ller Lyngbyvejen, det er
lige fedt.
Ret langt er vi ikke kommet, før vi møder Grupper af trænende Landevejs
cyklister. De har været tidligt oppe, for det gælder om at bruge Morgen
timerne, i hvilke Landevejene endnu ikke er taget i Besiddelse af Bilernes og
Motorcyklernes Cavalcade.
E r det Strandvejen, vi kører op ad, har vi til højre for os de mange private
Badehuse og offentlige Badeanstalter. Overalt er der Liv og Lystighed, Køben
havnerne er et meget badende og svømmende Folkefærd.
Indenfor Dyrehavens Indelukke skimter vi Ridesportens Dyrkere. Dem har
vi for Resten allerede mødt forinden, langs Vejene. Ude paa Øresund tumler
Sejlsportsmændene sig, og fra slanke Robaade lyder glade Stemmer. Rosports-
mændene er ude paa deres Morgentur langs Kysten. De stryger paa deres Vej
Torbi Kajakroerne, som i deres lette Fartø jer har det lige saa frit og for
nøjeligt.
»
Giver vi os Tid til at parkere et Øjeblik udenfor Eremitagen, har vi ogsaa
Lejlighed til at hilse paa Golfspillerne inde paa Sletten. Endnu er Golf vel
ikke et populært Spil i almindelig Forstand, dertil er Banerne her hjemme for
faa, og Vejen ud til dem for lang for de fleste, men flere og flere faa r Øjnene
op for den vidunderlige Rekreation og Nervehvile, der ligger i dette Spil. Uden
Tvivl vil dets Dyrkere mangedobles, inden der er gaaet mange Aar.
Men vi maa videre. Tilbage til Byen, for at se om den nu ogsaa gør for
nuftig Brug af den smukke Søndag.
Bilisternes og Motorcyklisternes Mængde er nu blevet større. De skal ud
og nyde Naturen. At køre i Bil eller paa Motorcykle er jo ogsaa en Sport,
men vi skal ind og se paa alle dem, der af Nødvendighed eller fri Vilje holder
sig til andre Former for Sportsdyrkelse. Paa vor Vej kommer vi forbi Tennis
baner og Badmintonbaner, aabne saavel som lukkede. De fleste naturligvis
aabne, mange Villaejere har jo nu deres egen private Tennisbane, paa hvilken
de henter Sundhed og Adspredelse, inden det gaar ind til Forretningens Spe
kulationer og Veksler.
Og saa er vi ved Idrætsparken, den store Institution som siden sin Indstif
telse i 1911 har betydet saa meget for Storkøbenhavns Friluftsliv, og som nu
har »Filialer« næsten overalt i Byen.
Først ind paa Stadion, hvor Hundreder af unge Mennesker og Drenge — ja,
der er saamænd ogsaa ældre Herrer med Mave og Maane — løber omkap, støder
med Kugle, øver sig i Højdespring og i det hele taget træner eller leger paa for
skellig Maade. Fornøjelsen er ikke kostbar, for et lille bitte Kontingent, fra en
Krone pr. Maaned, kan de indmelde sig i en Klub og have Del i alle Herlig
hederne, inklusive varmt og koldt Styrtebad efter Træningen. Man kan ogsaa
for et ganske ringe Beløb — 10 Kroner om Aaret — løse Træningskort til
Stadion uden at indmelde sig i en Forening.