160
og i det hele taget har til Opgave at varetage dansk Cyklesports Interesser baade
udadtil og indadtil. Det koster Penge, og dem har Totalisatoren indbragt. Uden
denne Spillekasse at ty til havde Cyklesporten i Dag ikke staaet saa godt, som
den gør nu.
Som Helhed spiller den professionelle Sport i Danmark ikke større Rolle.
Ikke nær den samme som i Udlandet (udenfor Skandinavien). Det hører til Sjæ l
denhederne, at vor hjemlige professionelle Sportsmand udvikler sig til det helt
store, dels fordi der ikke er megen Jordbund for professionel Sport i Danmark,
hvor vi har en vis sund Aversion mod Sammenblanding af Sport og Forretning
— bl. a. fordi Forretning i Sport let kan blive ensbetydende med Uærlighed —,
og dels fordi store Sportsmænd bedst kommer frem under de store Forhold.
Yor Cyklesport er professionelt betonet, forsaavidt som Cyklisterne for man
ges Vedkommende er professionelle, men Løbenes Overskud gaar dog til en
Klub, ikke i private Arrangørers Lommer. Anderledes med de professionelle
Boksekampe, som passende kan rubriceres under almindelig Forlystelsesvirk
somhed (dem er der jo ogsaa Skat paa, i Modsætning til Amatør-Boksekampe).
Men Sport er jo lige underholdende at se paa, hvad enten der kæmpes om Sølv
tøj eller Kontanter, og som Regel lige opdragende (eller nedbrydende, som nogle
mener) for Tilskuerne, der i Almindelighed er lige glade, hvem der faar Entreen,
en Klub eller en Bokser eller en dygtig Forretningsmand.
Spørgsmaalet, om den professionelle Bokser med størst Berettigelse skal kal
des Artist eller Haandværker eller Sportsmand, kan man besvare efter Behag.
Amatør-Fanatikerne vægrer sig ved at bruge Udtrykket Sportsmænd om profes
sionelle Sportsudøvere. Selvfølgelig kan en Bokser eller Cyklist eller Tennis
spiller eller hvad som helst være lige god en Sportsmand, selv om han foretræk
ker 100 Kroner for et Sølvbæger . Fo r de 100 Kroner kan han betale sin Hus
leje og maaske give sin Kone en ny Hat oven i Købet, Sølvbægeret har han kun
staaende til Pynt’ og Ulejlighed for Konen, der skal støve det af. Men det er og
saa indlysende, at der sker en Forandring i det Øjeblik, han vælger at bokse
for Penge. Saa skal Publikum
lønne
ham, han skal til Gengæld gøre et Stykke
Arbejde
til dets Underholdning. Han dyrker ikke mere sin Sport som noget, der
strengt taget ikke kommer andre ved, men er blevet en betalt Artist.
Saadan er det i hvert Fald teoretisk. De, der er nøje inde i Forholdene, ved
dog, at den praktiske Forskel paa en Amatør og en Professionel nu og da kan
være forbavsende ringe.
De sidste Aar har bragt København de indendørs Cykleløb i Forum . En smart
Tysker, der kendte denne Form for Sport fra Tyskland, Frankrig og andre Lande
paa Kontinentet, fandt ud af, at det ogsaa maatte være noget for en By som Kø
benhavn, og det viste sig, at han havde Ret. Ikke mindst den ejendommelige
Natklub, der hedder Seksdagesløbene, slog an. Dette var en Form for Under
holdning, som enhver kunde forstaa og lade sig rive med af. Nat efter Nat sad
Københavnerne lige fra Prinsen og ned til Manden med Socialunderstøttelse paa
de raa Bræddebænke, trætte og søvnige, med blaa Rande under Øjnene og Haand
under Kind, de længtes efter deres gode Seng, men kunde alligevel ikke slippe
dette Syn af de udasede, forslaaede, af Stimulanser opstrammede Cykleryttere,
der i Tobaksdisen snurrede rundt i den skraa Gryde, Dag efter Dag, Nat efter