169 / 583
166
turde fremgaa deraf, at naar de ikke har Cirkus i København, saa leder de saa-
danne Verdensforetagender som Bertram Mills Cirkus i London og Cirque
d ’Hiver i Paris.
Naar København er saa god en Cirkusby, ligger det i, at vi her har bevaret
Kærligheden til Hestene. De fleste andre Steder er Cirkus blevet en ren Variété,
men her kan vi stadig glæde os over et smukt Skoleridt eller over Frem førelsen
af fuldendte Heste i fri Dressur.
Artister hele Verden over er klar over, at Københavnerne er de kyndigste
Cirkuskritikere, der overhovedet findes. Derfor regner de det ikke alene for
en Ære åt optræde under Kuppelen i Jernbanegade, men mange berømte Ar
tister lancerer nye Numre i København, fordi de ved, at gør de Lykke her,
kan de møde op med dem overalt i Verden. Saaledes har f. Eks. Brødrene Bivels
skabt alle deres nye Numre under Ophold i København.
Teatrenes haarde Konkurrent er jo
Filmen.
Det københavnske Publikum
elsker Film, og der er godt Hus i alle de 42 Biografteatre, Hovedstaden rummer.
Naar man tænker paa, hvilken Forretning Biografvæsenet er, imponeres man
dog ikke af Udviklingen i København. Den er blevet i aller højeste Grad hem-
met af det skadelige Bevillingssystem. Mens en Teaterbevilling jo er en Slags
Formssag, saa er en Biografbevilling en af Begeringens store Naadesbevisninger
og er altfor ofte blevet uddelt efter samme Principper som Lotterikollektioner
og Lirekassebevillinger. Havde der været fri Biografnæring, vilde København
i Dag ligesom Stockholm have haft en Bække storslaaede Filmspalæer. Nu fik
man i den indre By nogle rene Huler, der først i de senere Aar er blevet nogen
lunde moderniserede. Det var i Virkeligheden uegennyttig Kærlighed til Filmen,
der fik Sophus Madsen til at bygge det nye Paladsteater, som vi i alt Fald kan
være bekendt — og mon han nogensinde har faaet andet end Utak derfor? Først
i de allersidste Aar er der gaaet Hul paa Bylden. Skandalen blev saa aabenbar,
at Justitsministeriet sadlede om. Det er nu hovedsageligt Filmens Folk, der
faar Bevillingerne, og Følgen er, at man i alt Fald nu har en Bække store an
stændige Forstadsbiografer.
Typisk for de absurde Tilstande, der hersker indenfor Filmen, er det, at
de store producerende danske Selskaber Nordisk og Palladium først i Slutnin
gen af 1935 efter mange Aars Kamp opnaaede Bevillinger.
For Palladiums Vedkommende betyder det, at København nu bliver en Stor
biograf rigere . . . men det betyder forhaabentlig ogsaa, at dansk Film nu kom
mer ud af de provisoriske Tilstande, under hvilke den har arbejdet, saaledes at
Nordisk og Palladium kan gennemføre en stor fast Produktion, der paany kan
give dansk Film Anseelse.
Teatrene klager over Biograferne, og baade Biograferne og Teatrene klager
over den vidt udbredte Bestaurationsunderholdning i København . . . men for
os andre er det jo kun et glædeligt Tegn paa Afvekslingen i Byens Liv.
I gamle Dage var en Bestaurant et Sted, hvor man spiste og drak. Af den
Slags findes der ikke saa forfærdelig mange tilbage. Nu er en Bestaurant en
Blanding af et Dansepalæ, en Variété og et Panoptikon. Saadan vil Publikum
have det, og saadan er det blevet.
Den, der har skabt hele denne Genre i København, er den nylig afdøde Di
rektør Valdemar Nielsen »Lorry«. Da han aabnede »
Landsbyen
« med dens Ty-