165
Direktør A. Bagge staar for Styret. I en i og for sig upraktisk og gammeldags
Bygning er her skabt et virkelig københavnsk Boulevardteater, som staar fuldtud
paa Højde med de parisiske. Det er ikke betydelige Ting, der spilles, men baade
Revyer, Farcer og Operetter er sat op med et Humør, en Sikkerhed og en Ele
gance, som man maa beundre, og der ydes fortrinligt Spil af en lille Stab,
hvis faste Stjerner har været Marguerite Viby, Christian Arhoff og Hans W.
Petersen . . . og af og til kaster saa en Gæstestjerne som Liva, Alstrup eller
Storm-P. ekstra Glans over Foretagendet. Københavnere, Provinsboere og Sven
skere kappes om at fylde Apolloteatret — og det er nok ikke mange Steder i
Europa, der høres saa sorgløs en Latter som den, der lyder i den lille Bon
bonnière, naar der er Sukces i Huset.
Det er noget af et Spil at drive det lille Teater med de store Gager. Der er
kun godt 500 Pladser at sælge, saa den røde Lygte skal brænde Aaret rundt,
hvis der skal blive noget Overskud; men hidtil synes hverken Direktør Bagge
eller Fru Nancy at have sultet.
Mens de rigtige Teatre endnu bestaar, saa er det gaaet svært ud over Forstads
scenerne — og det er egentlig Synd. Der var en egen Stemning baade i Sønder
bros Teater, i Alléteatret og i »Parisienne«, men nu er
Røde Kro
ene om at for
svare denne Genre. Her er Heltinderne stadig hvide som Liljer og Skurkene
sorte som Fanden selv. Man kan altid være sikker paa en ejendommelig Undei-
holdning, hvis man stikker ud paa Amager og besøger det lille Teater.
Derimod synes
den danske Sommerrevy
at staa foran en Renaissance. Re
vyen med dens lette Vitser og skiftende Billeder ligger særlig godt for de danske
Talenter, og derfor var det Synd, om den skulde være afgaaet ved Døden. Nu
er den reddet. I Fremtiden kan man regne med en hel Vrimmel af Revyer.
Apolloteatret vil præsentere sin lette Underholdningsrevy ved Tivoli — Ludvig
Brandstrup vil møde op med sine Cooptimist-Ondskabsfuldheder i Fønix-Teati et,
Cirkusrevyen paa Dyrehavsbakken vil betjene den mere folkelige Smag, »Over
Stalden« er ganske vist nedlagt, men opføres utvivlsomt igen under en ny Form
- og endelig er der den ukendte Størrelse: det store Revyteater, som Brødrene
Svend og Asger Wilhelm Hansen opfører ved Bellevue. Hvad her skal ske, ved
man ikke, men det lover godt, at Lederen bliver Musikforlagets Faktotum, den
blonde Dan Folke, om hvem Kendere mener, at han gaar med Teater-Marskal
staven i Tornystret.
■
.
København har Ry for at være Europas bedste Cirkusby. Noget Vmtercirkus
har aldrig været gennemført her, og det er maaske kun godt, for i
11
eus are
rundt kunde gøre os blaserte overfor denne hellige Kunstait —- men ti
e1^
gæld glæder alle Københavnere sig til den 1. April, naar Cirkus slaar sme Porte
op. Der kommer jo adskillige Teltcirlms til Byen i Sommerens Løb, og navnlig
er den kendte Miehe-Pfånner’ske Cirkus altid sikker paa en hjertelig Modtage se,
men naar vi siger Cirkus, mener vi jo alligevel Cirkusbygmngen i Jernbane
gade, der ejes af den kloge Forretningsmand, Direktør H. N. Nielsen, Fadei ti
Se to Film sbrødre: Svend fra Palladium og Tage fra Metro Goldwym I gamle
Dage kom skiftende Cirkus til København, men nu har Familien Schumann
været Le jer gennem en lang Aarrælcke, og der vilde vist være almindelig or-
bløffelse, hvis de en Dag forsvandt. Byen er ikke narret med i
De tre Brødre Willy, Ernst og Oscar er Eliten af Verdens Cirkusfolk, hvad