167 / 583
K Ø B E N H A V N S K F O R L Y S T E L S E S L I V
M
AN behøver bare at kaste et Blik hen over de københavnske Dagblades
Forlystelsesannoncer for at forstaa, hvor rigt Forlystelseslivet er. Det er
ikke for meget sagt, at naar man undtager de tre europæiske Verdensbyer
London, Berlin og Paris, saa findes der ingen anden Hovedstad, der byder sin Be
folkning og sine Gæster saa broget og mangfoldig en Underholdning. For blot en
Snes Aar siden vilde man vanskelig kunne tænke sig at skrive om Københavnsk
Forlystelsesliv uden at indlade sig paa en omfattende Omtale af de københavnske
Teatre og den Kreds af Skuespillere, der van knyttet til dem. Men Tiderne er nu
andre, Forlystelsslivet er blevet saa mangeartet, at Teatrene og deres Skuespil
kunst rettelig bør behandles udenfor Oversigten over det egentlige Forlystelsesliv.
De fem »store« Teatre bør behandles under Synspunktet »Kunst«, og de falder der
for ikke under Rammerne for disse Linier, derimod lader den Række af »Smaa-
teatre«, som København kan opvise, sig meget vel indramme under Synspunktet
Forlystelsesliv.
Vi begynder da med
Fønixteatret
ude ved Frederiksberg Runddel. Hoved
sagelig har det været Operette- og Lystspil-Teater. Den, der har haft mest Held
med sig derude, er Ludvig Brandstrup. Det er da ogsaa den beske og lunefulde
Herre, der nu sidder for Styret derude, og formentlig vil han prøve paa, om Co-
optimist-Faconen endnu en Gang kan kalde Københavnerne og Provinsboerne til.
Saa spadserer vi over til Allégade og kommer ind i den Jungle, der hedder
Lorry. Den spiller jo paa mangfoldige Maader sin Rolle i den københavnske
Forlystelsesverden, og takket være »
R iddersalen
« kommer den ogsaa ind under
Teaterrubrikken. Ogsaa »Riddersalen«s Historie staar i Omskiftelsernes Tegn
— lige fra de Dage, da den unge E lla Dyberg sang om de fire smaa Grise og
Henry Bramsen gned sin Cello. Nu er Teatret blevet, hvad det efter min Me
ning bør være: den lille Eksperimentalscene, hvor danske Stykker, der kæmper
for en ny Form eller en ny Idé, kan blive prøvet overfor Publikum. Det nye
System har i alt Fald fejret en stor Triumf med Opførelsen af K jeld Abeils
»Melodien, der blev væk«, som enstemmigt af Publikum og Presse er blevet hilst
som den mest originale og lovende dramatiske Nyhed gennem mange Aar.
Nørrebros Teater
har ikke kunnet overleve den gudbenaadede Fredrik Jen
sens Død. Det er næppe sandsynligt, at det kan bevares som Teater, det bliver
vel Biograf eller Yariéte.
En fuldstændig Særstilling indenfor det københavnske Teaterliv indtager
Apolloteatret,
hvor den dygtige Fru Nancy Nathansen og den evigt omflakkende