BogenomKøbenhavnerne

159

Initiativ, den Viikelyst og det Sammenhold, som nu er noget af det bedste i

den frivillige Idræt — her som andetsteds i Verden.

Har Teatergængeren en Mission, er han som saadan et nyttigt Medlem af

Samfundet, er Sportstilskueren det derfor ogsaa, og hans Yndlingsmaade at

underholde sig paa er sikkert bedre end de flestes. ,»Han skulde selv dyrke

Idræt i Stedet for at se paa at andre gør

det«,siger

man. Hver Ting tilsin

l id . Og den, der af en eller anden Grund ikkeselv kan, eller bryder sig om

at være Idrætsmand, gør i hvert Fald ikke nogetgalt ved med sin Interesse og

sine Penge at støtte Idrætten.

Heller ikke, hvis han kommer — som de allerfleste naturligvis gør det —

med det rent egoistiske Motiv at more sig storartet.

Men hvad da med de professionelle Boksestævner, fra hvilke Pengene gaar

i private Sportsmænds og Forretningsmænds Lommer, hvad med disse inden

dørs Cykleløb i tobaksmættede Lokaler, som stjæler Folks Nattesøvn, hvad med

Galopløbene, Travløbene og Cykleløbene, som frister Folk til at spille deres

Penge væk?

Det Spørgsmaal har jeg ikke tænkt at smutte uden om.

At se paa Hestevæddeløb maa vel siges at være en yderst respektabel og

uskyldig Fornøjelse, hvis Popularitet bl. a. Myndighederne sikkert er glade for.

En Storbys Indbyggere skal adspredes, de skal have noget at more sig med.

Myndighederne ser gerne, at Folk i store Mængder samles om ordentlige Fo r

nøjelser, hvor alt gaar roligt og fredeligt til. En Politimands Syn paa Sagen vil

være saaledes: Det er bedre, at ti Tusind samles paa eet Sted, hvor det er nemt

at holde Styr paa dem, end at de spredes over et stort Areal og altsaa kræver

meget større Kontrol.

Pengene der kommer ind paa Galop- og Traverbanerne? Ja, en pæn Pro

cent af dem gaar jo i det Offentliges Lomme som Forlystelsesskat, og Resten

anvendes i Administrationsøjemed, til de uundgaaelige Præmier og til Heste

avlens Fremme. Selvfølgelig kan det siges at være et Onde, at der til Sporten

er knyttet Spil, som

kan

lede Folk i Ulykke, men Spillelidenskaben er jo en

Egenskab — eller en Last hvis man vil bruge saa stærkt et Udtryk — man ikke

kommer uden om ret mange Steder i Tilværelsen, ja som endog Staten gennem

Statslotteriet og Totalisatorbevillingerne finder det bekvemt at udnytte. Alene

den Omstændighed, at saa store Summer gennem Hestevæddeløbene kommer

Staten og dermed nyttige Formaal til Gode — i Sæsonen 1934 gav de forskellige

Totalisatorer cirka halvanden Million Kroner i Statsafgift — maa vel faa Moral

prædikanten til at undskylde meget. Saa meget mere, som der er Grund til at

tro, at var de Penge ikke lagt paa Hestesportsbanerne o. lign., vilde de nok

være brugt paa en anden og næppe samfundsgavnligere Maade. Folk

vil

spille.

Hestevæddeløb har i en lang Aarrække været en af Københavnernes kæreste

Fornøjelser, vil ogsaa forblive det i Fremtiden, saa kan man kalde det Sport eller

Spil eller Folkeforlystelse efter Behag. Nogle foretrækker Udtrykket Snyderi —

naar de har tabt deres Penge.

Til Cyklebanen i Ordrup er der jo ogsaa knyttet Totalisator. Denne Bane ejes

af Dansk Bicycle Club, som bl. a. ofrer meget paa Støtte af Landevejssporten