162
naar længere end til at grave Grøfter eller gaa ud med Pakker, er hans Idræts
navn lige godt for det. Man forstaar, at Idrætslivet har mange Tillokkelser for
en ung Mand uden særlige Betingelser for at gøre social Karriere.
Men selvfølgelig rekrutterer Idrætsbevægelsen sig ikke udelukkende fra Ar
bejderklassen etc. Indenfor en Idrætsorganisation kan man finde Medlemmer
af alle Samfundslag og Professioner. Direktøren spiller Fodbold Side om Side
med sin Lagerarbejder, den teologiske Student kaster Diskos sammen med Bager
lærlingen, og Lægen og Sømanden trækker trofast Aarerne sammen i deres Kap-
roningsbaad. Paa Sportspladserne findes ingen Skillelinjer og ingen Fordomme,
den ene er akkurat lige saa god som den anden.
Det kunde være fristende i denne Forbindelse at nævne nogle prominente
Københavnere fra Forretningslivet, Videnskaben eller de offentlige Funktioner,
som i deres Ungdom var dygtige Idrætsmænd, men jeg tør ikke. Listen blev
for lang, hvis jeg først gav mig i Lag med den. Alene Professorerne vilde fylde
godt . . .
Tilskuerantallet til Sportskampene, den passive Interesse for Sporten, er na
turligvis gennem Aarene vokset i København sammen med Udøvernes Skare,
men det er ingenlunde alle Sportsgrene, der har kunnet glæde sig ved Publikums
stigende Bevaagenhed.
Smagen har skiftet. Hvad der det ene Aar samlede Tilskuere i Tusind- eller
Titusindvis, maatte maaske et Aar efter klare sig uden Offentlighedens Interesse
— hvad der kunde være ensbetydende med, at det
ikke
klarede sig.
Fo r mange Aar siden strømmede Folk til de professionelle Brydekampe. De
kendes slet ikke i København i 1936, men kanske de kommer tilbage, man skal
intet forsværge. Amatørbrydekampene har i de sidste Aar haft mærkværdig
svært ved at fastholde et Publikum, og Idrætsgrene som Hockey, Fægtning,
Cricket etc. kan kun undtagelsesvis lokke Folk til Huse. Dirt-Track Løbene var
kolossalt populære et Par Aar, men holdt sig ikke. Fo r den frie Idræt (Løb,
Spring, Kast etc.) og for Gymnastik, Boksning, Boning, Svømning m. fl. Idræts
grene er Interessen temmelig svingende, den afhænger meget af Udøvernes øje
blikkelige Kvalitet. Da den unge Nordjyde
Henry Nielsen
i 1934 oppe i Stock
holm havde sat en Verdensrekord, strømmede Københavnerne i store Skarer til
Stadion paa Østerbro for at se ham løbe; hvis der før havde været 2000 Tilskuere
til et Idrætsstævne, kom der nu 10,000, saa meget betød en enkelt Mands Dyg
tighed.
Hvor der er Spil knyttet til Sporten, ved Hestevæddeløb og Cykleløb, skal
Folk nok indfinde sig, men Fodboldsporten er dog den Sport, der har det tal
rigeste og mest trofaste Publikum i København. Alene til Kampene i Idræts
parken var der tæt ved en halv Million Tilskuere i 1935.
I de sidste Par Aar har de indendørs Cykleløb paa Vinterbanen i Forum
været en Underholdning, Københavnerne har sat megen Pris paa. Seksdagesløbet
i Slutningen af 1934 samlede saaledes over 60,000 Tilskuere, der betalte over
300,000 Kroner i Entreindtægt. Til Sammenligning tjener, at det største Antal
Tilskuere til en Fodboldkamp i København (op til 1936) har været ca. 38,000,
men Seksdagesløbet strakte sig jo ogsaa over 6 Døgn. Til en Boksekamp under
aaben Himmel (Kampen mellem Knud Larsen og Negeren Al Brown i 1929) har
der været ca. 22,000 Tilskuere.