BogenomKøbenhavnerne

161

Nat, med støvfyldte Halse, brændende Øjne og sløve Hjerner, der paa et Signal,

et Advarselsraab, atter skulde være skarpe og lynsnart reagerende.

Aviserne skriver om Seksdagesløbene paa Sportssiderne, og selvfølgelig maa

man ogsaa erkende det for en sportslig Præstation af Rang af Rytterne at holde

ud, som de gør, og køre, som det sker, men ingen kan være blind for, at det hele

er en Spekulation i Sportens Overdrivelse, og som saadan først og fremmest

en Artistiorestilling, et

show,

et Folkeskuespil paa godt og ondt, som i hvert

Fald Sporten vilde være bedst tjent med at undvære.

Hele denne Udredning berører jo Sportsproblemer af almen Karakter, ikke

specielt danske eller københavnske, og jeg kunde have sparet den, hvis denne

Artikel kun skulde have været skrevet for Sportsmændene og deres Publikum.

ved, hvordan det er. Jeg synes imidlertid, det var paa sin Plads at forklare

Tingene for alle dem, der ikke ved meget om Sport, som kalder en Rokser en

Rokser og en Cyklist en Cyklist, uden Hensyn til om det drejer sig om Amatører

eller professionelle Sportmænd, og som aldrig har brudt sig om at spekulere

over Forskellen.

Det forekommer mange Mennesker ubegribeligt, at Sportsmænd, der dog fak

tisk optræder for Penge, ikke selv faar en Øre af disse Penge. Jeg har set mange

Forretningsmænd ryste uforstaaende og tvivlende paa Hovedet, naar det bliver

dem fortalt, at Foldboldspilleren inde i Idrætsparken, han der med sit Navn er

med til at skaffe en Entreindtægt paa 50,000 Kroner til en enkelt Kamp, spiller

aldeles gratis. Eller at Bokseren, som faar Idrætshuset til at ryste af Begejstring,

gladelig udsætter sig for blaa Øjne og udslaaede Tænder og »Blomkaalsøre«, blot

for at blive »Mester« eller vinde Ære for sin Klub.

— Hvor gaar alle de mange Penge da hen, spørger Forretningsmanden.

Svar: Til Klubberne, i hvilke Idrætsmændene uddannes og træner.

Det er jo, som allerede paapeget, meget billigt at være Idrætsmand i Køben

havn. Ikke

lige billigt,

hvilken Sport man vælger. Det koster mere at spille

Tennis, Golf, Badminton, at ride eller fægte, end for Eksempel at spille Fodbold,

løbe, springe, bokse og brydes. Det er indlysende, for i de førstnævnte Idræts

grene stilles der jo for den enkelte større Krav til Rekvisitter, Plads, Instruk

tion etc. Som Helhed er det imidlertid, takket være Foreningerne, overordentlig

billigt og lettilgængeligt at dyrke Idræt i København, og Idrætten er da ogsaa i

høj Grad folkelig i hele sit Væsen.

Den unge Haandværker og Kontorist, Arbejdsmand og Handelslærling har

gennem Idrætten den Chance for at »blive til noget«, han maaske ikke øjner

indenfor Mulighedernes Grænse i det daglige Arbejde. Det er i Idrætten, han

finder sin lille private Melodi, som han hænger ved længst mulig. Har han Ta

lent som Sportsmand, og er han flittig og energisk og passer sig selv, bli

ver han maaske en kendt Sportsmand med alle deraf følgende Goder: Han

faar allerede i en ung Alder en udstrakt Kres af Venner og Beundrere, bliver

omtalt i Aviserne, kommer ud at rejse som Repræsentant for sin Forening eller

sit Land, han faar Præmier og Indbydelser, ja maaske hans Dygtighed som

Idrætsmand ogsaa skaffer ham extra Chancer i den almindelige Tilværelse. Ven

ner og Forbindelser betyder jo meget, og mangen dygtig Idrætsmand naaede

takket være sine idrætslige Forbindelser eller sit kendte Navn op paa en Hylde,

hvor han ellers næppe nogensinde vilde være kommet. Men selv om han ikke

Bogen om Københavnerne.