161
Nat, med støvfyldte Halse, brændende Øjne og sløve Hjerner, der paa et Signal,
et Advarselsraab, atter skulde være skarpe og lynsnart reagerende.
Aviserne skriver om Seksdagesløbene paa Sportssiderne, og selvfølgelig maa
man ogsaa erkende det for en sportslig Præstation af Rang af Rytterne at holde
ud, som de gør, og køre, som det sker, men ingen kan være blind for, at det hele
er en Spekulation i Sportens Overdrivelse, og som saadan først og fremmest
en Artistiorestilling, et
show,
et Folkeskuespil paa godt og ondt, som i hvert
Fald Sporten vilde være bedst tjent med at undvære.
Hele denne Udredning berører jo Sportsproblemer af almen Karakter, ikke
specielt danske eller københavnske, og jeg kunde have sparet den, hvis denne
Artikel kun skulde have været skrevet for Sportsmændene og deres Publikum.
De
ved, hvordan det er. Jeg synes imidlertid, det var paa sin Plads at forklare
Tingene for alle dem, der ikke ved meget om Sport, som kalder en Rokser en
Rokser og en Cyklist en Cyklist, uden Hensyn til om det drejer sig om Amatører
eller professionelle Sportmænd, og som aldrig har brudt sig om at spekulere
over Forskellen.
Det forekommer mange Mennesker ubegribeligt, at Sportsmænd, der dog fak
tisk optræder for Penge, ikke selv faar en Øre af disse Penge. Jeg har set mange
Forretningsmænd ryste uforstaaende og tvivlende paa Hovedet, naar det bliver
dem fortalt, at Foldboldspilleren inde i Idrætsparken, han der med sit Navn er
med til at skaffe en Entreindtægt paa 50,000 Kroner til en enkelt Kamp, spiller
aldeles gratis. Eller at Bokseren, som faar Idrætshuset til at ryste af Begejstring,
gladelig udsætter sig for blaa Øjne og udslaaede Tænder og »Blomkaalsøre«, blot
for at blive »Mester« eller vinde Ære for sin Klub.
— Hvor gaar alle de mange Penge da hen, spørger Forretningsmanden.
Svar: Til Klubberne, i hvilke Idrætsmændene uddannes og træner.
Det er jo, som allerede paapeget, meget billigt at være Idrætsmand i Køben
havn. Ikke
lige billigt,
hvilken Sport man vælger. Det koster mere at spille
Tennis, Golf, Badminton, at ride eller fægte, end for Eksempel at spille Fodbold,
løbe, springe, bokse og brydes. Det er indlysende, for i de førstnævnte Idræts
grene stilles der jo for den enkelte større Krav til Rekvisitter, Plads, Instruk
tion etc. Som Helhed er det imidlertid, takket være Foreningerne, overordentlig
billigt og lettilgængeligt at dyrke Idræt i København, og Idrætten er da ogsaa i
høj Grad folkelig i hele sit Væsen.
Den unge Haandværker og Kontorist, Arbejdsmand og Handelslærling har
gennem Idrætten den Chance for at »blive til noget«, han maaske ikke øjner
indenfor Mulighedernes Grænse i det daglige Arbejde. Det er i Idrætten, han
finder sin lille private Melodi, som han hænger ved længst mulig. Har han Ta
lent som Sportsmand, og er han flittig og energisk og passer sig selv, bli
ver han maaske en kendt Sportsmand med alle deraf følgende Goder: Han
faar allerede i en ung Alder en udstrakt Kres af Venner og Beundrere, bliver
omtalt i Aviserne, kommer ud at rejse som Repræsentant for sin Forening eller
sit Land, han faar Præmier og Indbydelser, ja maaske hans Dygtighed som
Idrætsmand ogsaa skaffer ham extra Chancer i den almindelige Tilværelse. Ven
ner og Forbindelser betyder jo meget, og mangen dygtig Idrætsmand naaede
takket være sine idrætslige Forbindelser eller sit kendte Navn op paa en Hylde,
hvor han ellers næppe nogensinde vilde være kommet. Men selv om han ikke
Bogen om Københavnerne.
U