BogenomKøbenhavnerne

1G9

Ernst Kølle. Denne mærkelige Mand, der paa Rad har været Assistent i Falcks

Redningskorps, Manufakturgrossist og Medindehaver af en Natklub, fik sit Gen

nembrud, da han i Vesterport aabnede sin intime Restaurant »

Hos Kølle«.

det lange Lokale, der minder om Galleriet paa en engelsk Herregaard, samles de

virkelige Kendere af Mad og Vin. Der tales aldrig højt hos Kølle, velsagtens fordi

man er bange for at forstyrre Aromaen ved den ferske Laks eller den nyop-

trukne Chateau d’Yqem. Selv Senskerne, disse forvænte Væsner, nævner Kølle

med Andagt — og højere kan man vist ikke naa.

I samme Aandedrag bør man ogsaa nævne Hotelejer Jørgensen jun. i

Iiotel

Nordland

« ude paa Vesterbrogade. Da Fader og Søn overtog Stedet, var det

det gamle og forsømte »Provinhotellet«. Nu ligger her en lille Restaurant med

Verdensry. Unge Jørgensen har sit Hjerte i Paris, og herfra henter han baade

sine Opskrifter og sine Sevringsmetoder. Gamle Parisfarere faar et saligt Smil

om Munden, naar de sætter sig til Hotel »Nordland«s berømte Hors d Oeuvre og

faar Karaffelvinen serveret dertil.

Men skraat overfor »Nordland« ligger den Restaurant, der frem for nogen

anden har mit Hjerte. Det er

Den kongelige Skydebanes intime Restaurant,

som Direktør Poschmann nærmest driver som et Slags

hobby.

Han lever jo

af sine Selskabslokaler, hvor Københavnerne holder deres Konfirmation, Bryl

lup og Sølv- samt Guldbryllup, og derfor har han Raad til i de smaa elegante

Lokaler ud mod Vesterbogade at vise, hvordan en Restaurant skal drives. Det

kan aldrig blive billigt at spise og drikke et saadant Sted, men et Pai Timer i

Restaurantens dæmpede Skær er alligevel Pengene værd. Der oplever man Mad

og Drikke ophøjet til Poesiens Sfære, saa der er intet mærkeligt i, at der allige

vel altid er fyldt i Restauranten.

Det danske Køkkens internationale Ry er jo bygget paa vore Saltvandsfisk —

og derfor er Fiskerestauranten ogsaa en speciel københavnsk Institution.

De berømteste er

Hammers

Fiskerestaurant og de to

Kroglier,

den ved Gam

melstrand og den ved Gammeltorv. Her udfoldes ikke nogen sæilig Elegance,

her er det Varerne det gælder, og her svælger man i Kæmpehummer, Osteis,

der aabnes lige fra Tønden, Torsk, Rødspætter, Sole — og i de senere Aar i høj

Grad i Muslinger. Udenlandske Madkendere søger i stedse stigende Tal til Kø

benhavn for at dyrke disse beskedne men ædle Restauranter, og blandt interna

tionale Madkendere er deres Ry fuldt paa Højde med »Prunier«s og »Escargot«s.

Af udenlandske Specialrestauranter er den største

Ungarsk Vinhus

bagved

Helligaandskirken; her servres de ægte ungarske Paprikaretter, og her udskæn

kes den fyrige ungarske Vin . . . og maaske skyldes det den sidste, at Restau

ranten tillige er blevet det Bohemens Samlingssted, som har a øst et g ame

Bernina. Relativ ny er Kapelmister Pippo Ronzonis

»Ristoranle Itahano« xe

Stormbroen. Den slog an med sin Spaghetti, sin Risotto og sin glødende Chianti

. . . og som gammel Italiensfarer har man vel Lov til at haabe, at den maa over

leve Sanktionerne. Nogen hundrede Procents tysk Restaurant findes vel ikke,

men i

Universitetscaféen

i Skindergade i »Faust« paa Østergade og i

Cafe

tanique

paa Nørrevold kan man faa sin Trang til tysk 01 og Sauerkraut tilfreds

stillet. Det franske Køkken er jævnt fordelt rundt om paa Restauranterne, men

derimod findes der mærkelig nok ingen speciel Restaurant, der sørger for nogen

af vore kæreste Gæster, Englænderne. En initiativrig Restaurantmand vil faa