153 / 583
150
orkestrale Dimensioner. Og det er forholdsvis sjældent, at man ønsker sig et
af de forgyldte Sværd, der i Relief pryder Væggene, for at gennembore Kom
ponisten!
Den
klassiske
Orkestermusik har ogsaa sin Ungdomsforening. Den hedder
Charlottenborg Musikforening,
og dens Navn vidner om et skønt Kompagniskab
mellem Kunstens og Musikens Muser. Et saadant findes selvfølgelig. Men Nav
net her skriver sig desuden fra den Omstændighed, at Koncerterne afholdes
paa Charlottenborg i Kunstakademiets Foredragssal mellem de antike Afstøb
ninger, der i deres kølige, støvede men dog evigt levende Skønhed danner en vær
dig Indramning om de klassiske og førklassiske Mestres Musik.
De er ikke mindre end Modernisterne de store Forbilleder i Ungdommens
Musikliv. Romantikerne er i mindre Kurs.
Bachforeningen
blomstrer i vor
Tid med større Kraft end den nu næsten skyggeagtige
Wagnerforening.
Og lige-
saa gerne Kunsten rækker Haand til Musiken, ligesaa gerne træder Musiken i
vore Dage hjælpende til, naar Kunsten kalder. Og ligesaa gerne til den klas
siske som til den moderne Kunst. Der spilles af
De unge Tonekunstnere
med
ligesaa stor Glæde gammel dansk Musik under Poniatovskis Rytterstatue i Aften
lampernes Skær paa
Thorvaldsens Museum,
som der musiceres moderne paa
de radikale Kunstneres Efteraarsudstilling i
Den Frie.
Denne Delthed — som i Virkeligheden er en Enhed — i Ungdommens musi
kalske Interesse, træder ogsaa frem i Skolemusiken. Her mødes Restræbelser
fra
Musikpædagogisk Forening
om at skabe en elementær klassisk Uddannelse
baade i Sang og i det nu saa stærkt anvendte Rlokfløjtespil — med den Imøde
kommenhed overfor Elevernes Jazz-Glæde, der har givet sig mest eklatant Udslag
i de saakaldte Skole-Jazzoratorier.
De
24
Timer
Trymskvadet og Skolen paa Ho
vedet af
Bernh. Christensen,
der i sig selv repræsenterer Fællesskabet allertyde-
ligst i sin dobbelte Celestin-Floridor-Egenskab af Organist og Jazzkomponist. Han
er medvirkende til, at Skoleungdommen nu med lige stor Regejstring synger
Schultz’
Sig Maanen langsomt hæver
og
Jeg elsker Bøf med Løg!
Og er det
forøvrigt ikke ganske sundt mod romantisk Skole-Anæmi? Regge Retninger,
Blokfløjterne
og
Jazzen,
har forøvrigt hver sin Ungdomssannnenslutning. De
alleryngste mødes til deres
Studiekoncerter
med Rlokfløjtesolo og -kor i
Kunst
industrimuseet
eller i
Borups Højskole
og gaar med den største Alvor og
Idealisme op i deres Agitation for den ældste og
reneste
Musik. Og Jazz-
ungdommen faar Studenterforeningens Mure til at ryste synkopisk, naar den
samles i
Jazzmusikforeningen
for at akklimatisere sig med Negerrytmerne. Og
dens Fanatisme er ikke mindre!
Kun Operaen holder Nutidens Musik-Ungdom sig lidt fjernere fra. Finn
Høffding alene vovede sig frem med
Kejserens nye Klæder,
af hvis Tøj der
forøvrigt blev nok til en
Dansesuite
af moderne, klædeligt Snit. Mest af alt
har Operaen maattet staa for Skud og jamret sig økonomisk, fordi den syntes
al savne virkeligt musikalsk og kunstnerisk Liv.
Tonefilmen
har naturligvis
ikke været helt af samme Retydning for Operaen som Radioen for den sym
foniske Musik. Men det kan ikke nægtes, at noget har det dog at sige, naar
man praktisk talt paa en hvilken som helst Tid af Dagen og for en god Krones
Penge, uden Fest-Paaklædning, kan gaa lige ind og se og høre
Beniamino
Gigli
synge ikke eet Operaparti, men en halv Snes Sange og Opera-Arier —
0111
-