BogenomKøbenhavnerne_1936-37

152 / 583

149
Derimod respekteres naturligvis vore hjemlige Torsdagskoncerteri en saa-
dan Familie, forudsat at Programmet har noget af virkelig Interesse at byde
paa. Statsradiofonien har dog virkelig været i Stand til at opelske et Symfoni­
orkester, der under de hjemlige og ikke mindst de fremmede, store Dirigenters
Ledelse Maaneder igennem indenfor hver Sæson efterhaanden har naaet et sær­
deles smukt Niveau. Og har Radioen gjort det af med en og anden af vore Kor­
foreninger, saa har den til Gengæld selv efter at have indoptaget i sig det opløste
Palestrinakor,skabt et stort Første-Rangs blandet Kor. Og der er Lyttere, der
gerne inviterer musikalsk Selskab paa Torsdagens »Stærekasse«-Koncert i deres
Dagligstue — Aftnen iøvrigt i al Tarvelighed altsaa, det er jo dog Musiken, der
er det afgørende . . . ! Vist skabes der et musikalsk Liv om Familie-Radioen sam­
tidig med, at den faar Lov til at dryppe Jazzens Gift i de unges Sind!
Og paa samme Maade med Grammofonen. Regge Sider af Musiken er repræ­
senteret paa Pladerne i Familiens Grammofon-Ribliotek eller -Diskotek, som det
hedder. Og den Ungdom, der vokser op i Læ af disse, den saakaldte mekaniske
Musiks, to Stormagter, faar en international musikalsk Indstilling, en Overlegen­
heds Horizont, hvor de staar Ansigt til Ansigt med det ypperste indenfor baade
Kunstmusiken og Dansemusiken og samtidig i den bedst mulige Form.
Delvis som Reaktion og delvis Haand i Haand med Udviklingen af ¡Musik­
livet omkring Radioen og Grammofonen er der dog ogsaa blandt Ungdommen
opstaaet en Trang til den personlige Udførelse af Musiken. Den har været saa
gennemgribende, at den spænder fra de førende unge Komponister til Skole­
undervisningen. De gamle Kammermusikforeninger, der opstod lokalt, under­
tiden omkring den hjemlige Amatør-Kvartet, og hvoraf endnu Østerbros Kam­
mermusikforeningbestaar, endda paa 25. Aar, maatte i flere Tilfælde resignere
og slutte af. De unge Musikere dannede for at fremføre den moderne uden­
landske Musik Foreningen Ny Musik,der med sine Kammermusikaftener — en
Tid i Glyptotekets Antiksal — for første Gang fremførte Værker bl. a. af Stra-
vinsky, Bela Bartok, Hindemith, Darius Milhaud o. s. v. Mellem de klassiske
hvide Marmorsøjler nød man med hellig Gysen de moderne »Atonalister« og lyt­
tede sig ind til Livet bag dem. Men ogsaa den maatte efterhaanden kapitulere.
Navnene var blevet kendt, dens Mission var som saadan ophørt.
Men vor egen Ungdom skulde alligevel have sit Forum. Det blev Det unge
Tonekunstnerselskab,der endda allierede sig med den ældre, traditionsrige, men
efterhaanden ogsaa stærkt reducerede Dansk Koncertforening«Her boltrer
dansk musikalsk Ungdom sig, inddelt systematisk i Serier. Man mødes under
mindre Former i Hornung & Møllers en famille-Salog enten hører paa, hvad
de unge danske Komponister Jørgen Bentzon, Finn Højfding, Herman D. Kop-
pel, Syberg, Tarpog Flemming Weisved Siden af de udenlandske Kolleger
har at fortælle i Kammermusik og Sang — eller man præsenteies for, hvad dei
skjuler sig af Talenter mellem vore udøvendeunge Tonekunstneie, de voldende
Klaverets, Violinens og Sangens Mestre, der ikke behøver at liem fø ie moderne
Ting, men kan prøve Kræfterne paa de mere »taknemlige« klassiske Opgaver.
Det kan ogsaa ske under større Former ved Orkesterkoncerter, der afhol­
des i Klerkegade i den tidligere Frimurerloges Festsal, der virker som Dekora­
tionen til et eller andet Heltespil i Sværd-Stil! Her er det de samme Komponist-
og Solist-Navne, der staar paa Programmet, men med Arbejder, der kræver