BogenomKøbenhavnerne

141

Befolkningen. Selve Langbrugets Omlægning for 50 Aar siden fra Korn- til Svine-

og Kvægproduktion har naturligvis virket stærkt fremmende for Industrien, der i

den forædlede Landbrugseksport fandt et stort, nyt Yirkefeldt — man behøver blot

at nævne Ting som Mælketransportspande, Smørdritler, Køleanlæg, Osteløbe,

kondenseret Mælk — hvoraf der alene exporteres 30 Mill. kg aarlig, — for at give

et lille Indtryk deraf. En stor, ny Industri er ogsaa vor Olieindustri, der exporterer

for ca. 70 Millioner Kr. om Aaret, vor Kunstgødningsindustri, der behandler

300.000 Tons Raastoffer aarligt, Sukkerindustrien, Ølproduktionen, hvis to store

Hovedfaktorer, Carlsberg og Tuborg har skænket Samfundet store Gaver i Form

af Fonds, Gær- og Spritindustrien, Tekstilindustrien, der beskæftiger ca. 15.000

Arbejdere for Tiden. Den specifikke danske Kryolitindustri, hvis Eksport er ca. 10

Mill. Kr. aarlig, vor med Rette saa velanskrevne Kunstindustri paa baade Porce

lænets, Glaskunstens og Sølvsmedeomraadet, den verdensomspændende danske

Cementindustri, — ja, man kunde blive ved længe endnu med at opregne Enkelt

faktorer af stor samfundsmæssig Betydning, der indgaar som Led i den brogede

Mosaik, der hedder dansk Industrivirksomhed af i Dag, og som væsentlig er diri

geret fra København og ledet af Københavnere. Hvorledes Arbejdet fordeler sig

mellem de mange forskellige Mennesker, der udgør Københavns arbejdende Stab

i Industriens Tjeneste, fremgaar af den store Industritælling, hvis Statistik fortæl

ler os, at de godt 10 % er Indehavere eller Direktører, henved 5 % Butiks- og Kon

torpersonale, 5Va °/o overordnet teknisk Personale, ca 75 % egentlige Arbejdere og

Resten Hjælpepersonale af forskellig Art. Hovedmængden af Industriens arbej

dende Folk, de egentlige Industri

arbejdere

har jo gennem et maalbevidst Organi

sationsarbejde skabt sig en social Position, som man skal søge længe tor at tinde

Magen til.

Kig blot en Søndag ud i en af vore Kolonihaver — eller en Strandlejr ved Kys

ten. Eller se indenfor i de nye Arbejderkarreer. Der vil De møde den arbejdende

Københavner som en frisk Fyr, der tager sundt og nøgternt paa lingene, har en

ganske god Skoleviden, suppleret op ved den Lærdom, som Radioens populærvi

denskabelige Foredrag og Pressens Behandling at lignende Emnei hai givet. At

der ogsaa findes et socialt Bundfald i en By som vor, er givet. Men det ei heldig

vis kun en ringe Procentdel, og baade den stigende Oplysning, den øgede Ædrue

lighed og den voksende Hygiejne og Sportsinteresse hai bidiaget væsentligt til at

mindske det. Det er baade af en rent menneskelig og samfundsmæssig stor Be

tydning, at »den arbejdende Københavner« i den snævieie Betydning som den

egentlige

Arbejder

staar paa det sociale Niveau, han staai paa, og foi sel\e Indu

strien er det ogsaa i høj Grad et Gode, da det jo dog altid ikke

blot

er Maskinens,

men ogsaa den

menneskelige

Arbejdskrafts Kvalitet, dei skabei Resultatet.

Stort set har vi da Billedet af en virksom, arbejdsom By, hvis Indbyggere

tager

fat med godt Humør,

selv i vanskelige Tider, naar Udviklingens Strøm gaar imod.

Der er no«et friskt og noget gedigent over »den arbejdende Københavner«, hvad

enten det saa er Haandværkeren med det lune Glimt i Øjet, Arbejderen med den

senede, hærdede Arm, den lille fikse Kontordame — eller Manden, der fra Chefs

kontoret leder det hele.

Og den Friskhed og Gedigenhed præger da ogsaa de mange Københavnere, der

har fundet deres Virkefeldt hinsides Atlanten eller i det fjerne Østen, hvor danske

Folk har et godt Lov paa sig som dygtige Arbejdere.

S. P. Fornjotur.