112 / 583
109
F J E R D E K A P I T E L
S A M T I D E N S K Ø B E N H A V N 1 8 4 8 — 1 9 1 2
I.
HVORLEDES VORE KØBENHAVNERE BLEV TIL
D
ET vil maaske forbavse Læserne, at dette Kapitel til Overskrift har
Samtidens Københavnere og derefter 1848—1912. Men for Forfatteren
er dette virkelig Samtiden, selvom det drejer sig omnæsten 100 Aar.
a jeg blev Student i 1885, tog min Formynder mig ud til SkodsborgBadehotel
og gav til min Ære en Middag. Det var Grev W.
C. E. Sponneck, der spillede en betydelig Rolle
under Grundlovsforhandlingerne i 1848 og var
blandt de første Ministre under det konstitutio
nelle Monarki. Min Fader var født 1813, min F ar
broder 1801, hele Kredsen af Gæster i min Mo
ders Hus under min Opvækst var Frederik den
VI’s og Christian den VHI’s Mænd, mine Lærere
tilhørte den første Fjerdedel af det 19. Aarhun-
drede, og da jeg som 6—7 Aars Dreng først gjorde
Bekendtskab med København, var man i Færd
med at forandre Frederik d. VI’s By til det Kø
benhavn, vi nu kender. Forholdene har medført,
at jeg lærte de fleste af de Mænd personligt at
kende, der her finder Omtale, og det er derfor
forstaaeligt, at dette Kapitel ofte fremtræder som
Erindringer
uden biografisk Underbygning. De yngre Generationer er biogra
ferede i vor 2. Del.
Min Barndom stod i Frederik den VII s og Grevinde Danners le gn , og Kri
gen i 64 var Afslutningen paa denne Periode. Den Frederik den VII, Historien
kender, er meget ulig den, der først mødte mig i Barnekamret. Foigudet af
Folket, ilde omtalt, halvvejs foragtet af den nye Hofkreds stod denne Grund
lovens Giver dog i et vist Skær for Tiden. Det er tvivlsomt, om han nogen
sinde har interesseret sig for sin Kongegerning, der savner e th \e it Pi æg af
Storhed og Fasthed; selve Grundlovens Givelse er et kynisk Skuldeitræk, og
hans folkelige Fremtræden vel nærmest en Paradeforestilling. Hans Piivatliv
var vel ikke anderledes end flere Forgængeres og meget lidt i Stil med »Guds
Naade«, men det faldt ikke nogen ind at gøre Ophævelser ovei det. Tiden
savnede ikke et Hof, og Rigsdag og Ministre havde ikke megen Bi ug foi en
Konge, der vaii en Personlighed.
Frederik den VII kunde ved officielle Lejligheder udmærket godt optræde
kongeligt, og mere forlangte Samtiden ikke af ham. I sin snævre K ieds var
han noget af en Tyran, men hans Dame kunde tumle ham og gjorde det. Dog
skal det fremhæves, at alle Beretninger om ham samstemmei deii, at han besad