BogenomKøbenhavnerne

en ynkelig Forfatning, og Byens Borgere var stærkt forarmede. Enevælden

præges derfor i de første Aartier af en Bække Anstrengelser for atter at bringe

den oversøiske Handel paa Fode og ordne Handelsforholdene i Biget. De gamle

Kompagnier bestod endnu, men det var smaat med deres Handel. Selv det is

landske Kompagni sygnede hen og bragtes først til Live, da Borgmester Bar-

tholomæus Jessen i 1682 fik en Oktro'j, der omfattede Færøerne, hvor Christoffer

Gabels Slægt havde haft en Eneret. Som Købmænd af dette Kompagni nævnes

Assessor Henrik Høyer, Baadmand Morten Nielsen og Thomas Jessen Dabel

sten. Ogsaa Saltkompagniet genoplivedes, men uden Held. Der oprettedes et

KaraibiskHandelskompagni og et Vestindisk og Guineisk Handelskompagni, og

St. Thomas blev 1665 taget i Besiddelse af Danmark. Men først i 1670 oprette

des det ostindiske Kompagni, der for et større

Land vilde have rummet udstrakte Muligheder.

Griffenfeld var Hovedmanden ved Oprettelsen,

og Cort Adeler blev den første Direktør. Kom

pagniet udviklede sig hurtigt, men blev aldrig af

stor Betydning under Christian den V, ihvorvel

det spillede en betydelig Rolle i Højesterets Hi

storie ved celebre Retssager. Det sygnede mere

og mere hen og opgav i 1727 Ævret; men saa

tog Kronen fat, og i det 18. Aarhundrede blev

det nystiftede Kompagni en rig Indtægtskilde for

Landet; ved 1800 var Indtægten steget til Millio

ner aarlig. Christian den IV’s Børs blev atter

Centrum for Byens Handel, men Handelsstanden

er fattig paa Navne, og Handelen hæmmet af

Lavsinstitutioner, der ideligt laa i Skænderi. Lidt

efter lidt fik en Mængde indvandrede Tyskere Adgang til Handelen, men alle

vegne møder vi Uheld, der ogsaa rammer en Række Industrier. Det samme

gælder Haandværket. Ingen Navne af Betydning, idelig Lavsstridigheder og Ind

trængen af tyske Haandværkere.

De første fire Enevoldskonger havde ærligt arbejdet paa at ophjælpe Han

delen, men Erfaringen viser, at dette ikke lader sig gøre fra oven. Holberg

klager over Landets forsømte Handel og præker det rette Evangelium: »Frihed

for Handelens Mænd«. Under Frederik den Y oprettedes det Almindelige Han

delskompagni. Dets Ledere var Frederik Suhm, Borgmester Holmsted og Køb

mand Andreas Bjørn, men det sygnede hen; det handlede oprindeligt paa Mid

delhavet, senere paa Grønland og Island, men de rette Mænd kom ikke. Lige

saa galt gik det det Afrikanske Kompagni, hvorimod Asiatisk Kompagni blom

strede stærkt op. Det lededes af Rigets første Mænd Schulin og siden Grev

Adam Gottlob Moltke. Farten gik paa China og Ostindien. Et Minde om Kom

pagniet er Frederik den Y ’s Statue paa Amalienborg ved Billedhuggeren Saly.

Den kom til at koste 4 Millioner Kroner i vore Penge, og den danner et helt

tragikomisk Led i Kompagniets Historie, der først fmder sin Afslutning i 1771.

Det vestindiske Kompagni blomstrede ogsaa op under Frederik d. Y, og Staten

købte Øerne i 1753. Et Slavehandel-Societet i 1765 mislykkedes. I det hele var

der under Frederik den Y Opgang i Landets Handel, der skabtes en enig Gros