113 / 439
105
Provsterne have dernæst en ret vittig Vending, som de selv
synes at være glade over, idet de gentage den ordret i deres anden
Skrivelse, om at vi have ydet Dandsebodværten Driftskapital. Man
kunde fornøje sig over det vittige Paafund, naar det ikke havde
den Hage, at det Faktiske atter her har faaet en aldeles misvisende
Belysning. Hvis Hovedmaalet med Købet havde været Afskaffelse
a f en Dandsebod, kunde der være nogen Ret i Spørgsmaalet, om
man var sikker paa, at ikke en ny blev oprettet i Stedet. Men vort
Hovedmaal var at faa et Kirkelokale, hvor Guds Riges Sag kunde
tages op af troende Præster, og hvor Arbejdet for Menneskesjæles
Frelse kunde begynde snarest muligt. Og Hensynet til den store
kirkelige Nød paa Vesterbro og til, at der er Haab om, at der i
en nær Fremtid bliver opført Kirker i de andre Dele af Vesterbro,
lagde særligt dette Distrikt lor os. Da der nu viste sig Mulighed
for paa selve Vesterbrogade at faa et særdeles brugbart Lokale,
blev Spørgsmaalet, om vi mente at burde vente i 3 Aar, indtil
Dandsebodværtens Lejemaal var udløbet, eller om vi lagde saa
megen Vægt paa at faa Arbejdet for Guds Rige paabegyndt snarest
muligt, at vi for at opnaa dette vilde
køb s h a m u d .
Om et saa-
dant Spørgsmaal vil der altid skønnes forskelligt efter den Vægt,
man lægger paa Arbejdet for Menneskesjæles Frelse. Men naar
Provsterne skriver, at det er uret at anvende Menighedens Gaver
dertil, kan jeg dog ikke undlade at udtale, at jeg har mange tro
ende Menneskers Ord for, at de af Hjertet glædede sig over, hvad
vi i saa Henseende havde gjort, og at de vare rede med Gaver,
hvis vi kunde gøre et lignende Coup et andet Sted i Byen.
løvrigt skal jeg blot tilføje, at man ikke kan flytte en Dandse
bod. Der hører Bevilling til at oprette en saadan. Og jeg tillader
mig at betvivle, at Provsterne ved noget om, hvorvidt Øvrigheden
maatte være villig til at give Bevilling til Oprettelse af en ny
Dandsebod.
Der synes saaledes at have svævet en meget
u h e ld ig
Stjerne
over det hele Forfatterskab. Og naar jeg nu har peget paa nogle
meget iøjnefaldende
U h e ld
, som deri er overgaaet de to Provster,
maa jeg desværre tilføje, at det ikke er de eneste, men at der
endnu yderligere findes et Antal lignende om end mindre grave
rende. Eksempelvis skal jeg pege paa et Par.
Provsterne udvikle, at det er en forkastelig Opfattelse, at der
først ved en missionerende Virksomhed maa skabes en Menighed,
og da er Tiden til at bygge en Sognekirke. Og de sige saa: „Vi
have for os Erfaringen fra de Kirker, som ere byggede her iblandt
os, vi nævne eksempelvis Johannes, Stefans, Jakobs og Matthæus
Kirken. De Mænd, der satte sig i Spidsen for disse Kirkers Op
førelse, mente ikke, at der først skulde tilvejebringes en Menighed,
men de mente, at Menigheden var der, og for den blev der bygget