Previous Page  14 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 14 / 439 Next Page
Page Background

7

der i stort Omfang. Og det er en Vej, som fører hen imod

Maalet,, thi nye Sogne og Sognekirker ere dog kun Rammerne

om Aandslivet, der skal røre sig i dem, og dette kan ikke

forberedes tidsnok, saasandt det tilsidst er det, det gælder

om, at Glædesbudskabet om vor Herre Jesus og lians Frelser­

gerning bliver levendegjort i en Befolkning, som paa Grund

af de store Sogne og det store Nedbrydningsarbejde for en

stor Del er fremmedgjort for Kirken. Og naar Arbejdet

berpaa drives i kirkelig Aand med Præst og Kirke eller

Kirkelokale som Midtpunkt, synes det at maatte have Krav

paa enhver Kristens Sympati, Forbøn og Støtte.

Vi mene da at have Ret til at kræve hele Menighedens

Tilslutning til begge Sider af Kirkefondets Opgave. Om

dennes praktiske Løsning vil nu Fondets Sekretær udtale sig.

Derimod beder jeg endnu om Opmærksomhed for et Par al­

mindelige Bemærkninger om Kirkesagen.

Man kan desværre vænne sig til al Ting. Der er ikke

den Ting saa ravgal, at jo Øjet kan vænne sig til den og

miste Sandsen for dens Skævheder. Jeg er bange for, at

dette finder nogen Anvendelse paa den københavnske Kirkesag.

Man overse dog ikke, hvorledes Tilstanden er endnu: Folke­

tallet i St Mathæus Sogn er vel 65000 M., i St. Johannes

nordre 50000, i St. Pauls c. 27000, i Sundbyerne med en

ganske lille Kirke 16—17000. Skulde ikke heriblandt være

Mennesker nok, til hvem Ordet under de nuværende Forhold

ikke naar, men som trænge til det, og desmere, jo mindre

de føle Trangen?

Man holder ikke af at gøre det, som paahviler en anden.

Nu er det en nedarvet Anskuelse hos os, at Staten skal sørge

for Kirken. Og den Anskuelse er for den Sags Skyld rigtig

nok, thi vi have endnu faktisk en Statskirke o: en Kirke med

Statsstyre. Den Folkekirke, som vor Grundlov forjættede,

en Kirke med Forfatning o: Selvstyre, er ikke bleven til

Virkelighed. Men i en Statskirke maa det paahvile Staten

at afholde Kirkens Udgifter, forsaavidt de dertil henlagte Mid­

ler ikke strække til, naar da LTdgifterne ere nødvendige, for

at Kirken kan opfylde sin Bestemmelse, og saaledes maa

ogsaa Grundlovens Bestemmelse om, at Folkekirken skal